Voldtægtsoffer blev pisket og knivstukket: 47-årig mand udvises

En 47-årig mand idømmes tre års fængsel og udvises for bestandigt for en grov voldtægt i Valby i april i år.

Der er faldet dom i en modbydelig sag fra Valby. Her blev der tidligere i år både brugt en ledning og kniv, da 47-årige Abdirizak Ahmed voldtog en kvinde i en lejlighed.

Manden skal nu tre år i fængsel og udvises for altid. Det har Retten på Frederiksberg onsdag slået fast, oplyser anklager Søren Harbo til Ritzau. 

Sagen adskilte sig fra mange andre sager om seksuelle overgreb, fordi den drejede sig om voldtægt af særlig farlig karakter.

Manden, der er somalisk statsborger, men bosat i Sverige, har nu to uger til at beslutte, om han vil anke byrettens dom. Abdirizak Ahmed har permanent opholdstilladelse i Sverige.

I forbindelse med voldtægten blev kvindens hoved banket ind i en væg, da manden forsøgte at begå overgrebet. Imidlertid lykkedes det hende at flygte. Da hun vendte tilbage til lejligheden, blev hun overfaldet igen.

Denne gang blev hun pisket på ryggen med en ledning og blandt andet sparket og slået. Desuden blev kvinden stukket med en kniv, inden hun blev tvunget til samleje.

Anklager Søren Harbo gik efter fængsel i tre og et halvt år.

- Jeg er godt tilfreds med en fængselsstraf på tre år. Beviserne var meget stærke, og det var retten enig med mig i, siger han til Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik