Voldtægtsmand med lille hestehale efterlyses

I forbindelse med en voldtægt på Blegdamsvej i København, offentliggør Københavns Politi nu optagelser af den formodet voldtægtsmand.

Københavns Politiet efterlyser en mand med lille hestehale, han kan ses i videosekvensen ovenover.

Manden formodes at have voldtaget en kvindelig buspassager på Østerbro søndag den 7. juni tidligt om morgenen.

Ifølge Ritzau, steg manden på en bus 3A på Enghavevej samtidig med at kvinden gik ind i bussen.

De sad ved siden af hinanden, og begge steg ud på samme sted, nemlig på Blegdamsvej.

Her overfaldt manden kvinden, som blev tvunget ned i en gangtunnel, hvor hun blev voldtaget, oplyser Københavns Politi mandag.

Den efterlyste har mellemblondt hår, som var skrabet tilbage i en lille hestehale.

Han beskrives som dansk af udseende og var iført en sort jakke med knapper i højre side og en rød-lilla skjorte.

I øvrigt talte manden, der er mellem 180 og 190 centimeter høj, med københavnsk dialekt.

Kan man genkende manden eller har man andre oplysninger i sagen, kan Københavns Politi kontaktes på tlf: 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik