Vinterbadesæsonen plasket i gang med stort fælleshop

Iført badetøj og vikingehjelm stod masser af vinterbadere klar ved havnebadet ved Islands Brygge i dag. Årsag: Vinterbadesæsonen skulle hoppes ind.

Bevæbnede vikinger stod i dag klar ved kajen på Islands Brygge.

Det var dog hverken økser eller sværd, som vikingerne bar; det var badetøj, vikingehjelme og en ispind i hånden.

quote Det sidste år er det eksploderet. Der er hvert fald kommet mere end tusind flere medlemmer

Julie Abitz, bestyrelsesmedlem Vinterbad Bryggen

De mange vikinger var mødt op ved havnebadet for at hoppe vinterbadesæsonen i gang, og det skulle fejres. Derfor fik de første 150 hoppende gæster gratis is for at markere det snarlige komme af havets vand-pendant til den læskende flødeis.

Eksplosion af nye vinterbadere

Bag arrangementet stod Vinterbad Bryggen, som lige nu oplever den største tilgang nogensinde.

- Det sidste år er det eksploderet. Der er hvert fald kommet mere end tusind flere medlemmer. Så vi ser, at der kommer mange flere til vores forening, siger Julie Abitz, der er bestyrelsesmedlem i Vinterbad Bryggen.

Men noget tyder på, at det ikke kun er i havnebadet i Københavns Kanal, at der er stor efterspørgsel på det kolde vintergys.

- Vi hører også fra de andre foreninger, at det her er noget, der er voksende på landsplan, siger Julie Abitz.

Hvorfor er det blevet så populært?

- Jamen folk går op i deres sundhed, og det her er bare en rigtig god, sund vinteraktivitet.

I København kan man hoppe i vinterbølgen blå i Sydhavnen, på Islands Brygge, ved Badeanstalten Helgoland og ved Svanemøllen Strand.

quote Jamen folk går op i deres sundhed, og det her er bare en rigtig god, sund vinteraktivitet

Julie Abitz, bestyrelsesmedlem Vinterbad Bryggen

Bedre forhold til vinterbadere efterlyses

Men til trods for de mange tilbud kæmper vinterbaderne på Islands Brygge for at få ombygget havnebadet.

- Vi kæmper bravt for at få bygget havnebadet på Islands Brygge om til et helårsbad, som kan rumme mange flere folk, og hvor vores saunafaciliteter kan blive større, og der kan være omklædning og toiletforhold, siger Julie Abitz.

Vinterbad Bryggen, der nu tæller over 2500 medlemmer, havde ikke vintervejret med sig i dag. Faktisk var vandet alt for varmt.

quote Vi kæmper bravt for at få bygget havnebadet på Islands Brygge om til et helårsbad, som kan rumme mange flere folk

Julie Abitz, bestyrelsesmedlem Vinterbad Bryggen

Derfor var ismanden kommet til havnebadet for at køle de mange vinterbadere tilstrækkeligt ned.

- I år har vi simpelthen været nødt til at få en ismand til at komme og give is til de første 150, der hopper i. For det er jo ikke koldt nok, det her vand i dag, siger Julie Abitz.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik