Vildt fund: 100 år gamle breve fra Einstein er dukket op i København

Under en gennemgang af arkiverne i Astronomisk Selskab dukkede en brevudveksling mellem selskabets daværende formand og selveste Albert Einstein op.

Håndskrevne breve fra en af videnskabens absolut vigtigste skikkelser er blevet fundet blandt støvede papirer i et arkiv i Hvidovre.

Under en gennemgang af arkiverne i foreningen Astronomisk Selskab dukkede en brevudveksling mellem selskabets daværende formand og selveste Albert Einstein op blandt gamle dokumenter.

Det oplyser Astronomisk Selskab i en pressemeddelelse.

Vekslingen, der tæller håndskrevne og maskinskrevne breve, skete forud for et foredrag i juni 1920, Einstein skulle holde i Astronomisk Selskab lokaler i Sølvgade.

- Vi blev mildt sagt overraskede, da vi under gennemgangen af vores arkiver støder på både håndskrevne og maskinskrevne breve, et postkort og telegrammer underskrevet af selveste Albert Einstein. Et helt unikt nedslag i videnskabshistorien og den samtid brevvekslingen foregik i, siger Majken Brahe Ellegaard Christensen, formand for Astronomisk Selskab og astrofysiker.

Brevvekslingen foregik fra 9. maj 1920 og frem til 21. juni 1920 og drejede sig primært om Einsteins foredrag i Astronomisk Selskab 25. juni 1920 i København og de praktiske detaljer herom.

Håndskrevet brev fra Albert Einstein til den daværende formand for Astronomisk Selskab, Elis Strømgren.
Håndskrevet brev fra Albert Einstein til den daværende formand for Astronomisk Selskab, Elis Strømgren.
Foto: Astronomisk Selskab

Einstein var inviteret til Danmark af den daværende formand i Astronomisk Selskab, Elis Strømgren, i forbindelse med sin nye teori - den generelle relativitetsteori.

- Astronomisk Selskab, der blev stiftet i 1916, har som formål at udbrede kendskabet til astronomisk forskning. I dag, mere end 100 år senere, virker opdagelsen af brevene fra Einstein til daværende formand Strømgren enormt identitetsskabende for selskabet og er vigtig for vores forståelse af selskabets historie og format, siger Majken Brahe Ellegaard Christensen.

I brevene fremgår det, at Einstein er inviteret til at bo hos Strømgren eller på observatoriet i forbindelse med sit besøg. Einstein, der i øvrigt ifølge Astronomisk Selskab udtrykker sig meget høfligt, understreger dog, at han ikke ønsker at være til last.

Albert Einstein

Ved foredraget var dengang 41-årige Albert Einstein allerede verdenskendt for sine bedrifter inden for kvantefysikkens videnskab. Året efter foredraget i København modtog Einstein Nobelprisen i fysik. 

Brevene er på tysk, og Astronomisk Selskab arbejder nu på at  gøre Einstein-dokumenterne tilgængelige digitalt i en høj opløsning, så alle interesserede får mulighed for at læse dem.

Samtidig er det også ambitionen, at brevvekslingen skal udstilles.

Albert Einstein emigrerede til USA i 1933. Her fortsatte han sit virke inden for fysikken som professor på Institute for Advanced Study i Princeton.
Albert Einstein emigrerede til USA i 1933. Her fortsatte han sit virke inden for fysikken som professor på Institute for Advanced Study i Princeton.
Foto: Ritzau Scanpix

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere