Video: Sådan ser en sjælden hval ud indefra

Det var ikke for sarte sjæle, da en sjælden næbhval i dag blev skåret fra hinanden. Sidste gang sådan en skyllede op i Danmark var i 1992.

Nogle måtte vende sig om eller holde sig for næsen, mens andre havde svært ved at fjerne blikket.

quote De lever normalt langt ude i Nordatlanten, og burde slet ikke være inde i vores relativt lave farvande.

Morten Tange Olsen, adjunkt og kurator for havpattedyr, Statens Naturhistoriske Museum

Det er heller ikke hver dag, man får mulighed for at se en 2,7 meter lang næbhval på 240 kilo blive dissekeret. Men det blev lige netop sådan én på Zoologisk Museum i dag. 

- Det er fantastisk stort, sidste gang det skete var i 1992. Jeg har aldrig set en levende næbhval og heller aldrig en død. Så det er fantastisk. 

Sådan siger Morten Tange Olsen til TV 2 Lorry. Han er adjunkt og kurator for havpattedyr på Statens Naturhistoriske Museum. 

Hvordan næbhvalen har fundet vej til den jyske vestkyst, hvor en hundelufter for nyligt fandt den skyllet op på stranden, det er et mysterie - som så meget andet der omhandler hvalen. Man ved nemlig ikke ret meget om dem.

- De lever normalt langt ude i Nordatlanten og burde slet ikke være inde i vores relativt lave farvande, 

siger Morten Tange Olsen og fortsætter, 

- Vi har taget en masse prøver i løbet af hele dagen, som skal sendes rundt til eksperter i Danmark og udlandet. Så skal de analyseres, og så skal den laves forhåbentlig til et fint skelet, som vi kan udstille på Statens Naturhistoriske Museum.

Nogle af de prøver som var på dagsordenen havde blandt andet til formål at bestemme hvalens alder og køn - det viste sig at være en han. Desuden tjekkes hvalen for parasitter og tungmetaller, og så forsøger man at finde ud af, hvor den stammer fra. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Lystfisker

”Træk en gammel sweater på…” - her finder du alle fiskestederne

Untitled collage

Store planer for lang å – betonen skal fjernes, og vandet skal flyde frit

Jellerødskoven i Kokkedal

Træer sprængt med dynamit for at hjælpe flagermus - borgere utilfredse med høje brag

Ryget Skov spærret

Spærrer skovstier med grene: "Det er chikane mod cyklister"

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere