Vesterbros brygmester udvider ølimperium: Syv nye barer

Det startede med en bar på Vesterbro. Nu udvider Mikkeller med syv nye barer ude i verden.

Fra Vesterbro i København har Mikkeller bredt sig til hele verden, og nu udvider det danske ølimperium med yderligere syv barer.  Det skriver FødevareWatch.

quote Vi er ikke interesserede i at lave syv ens barer

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkellers grundlægger

En af de nye barer skal ligge i Los Angeles. Mikkeller har allerede tre barer i Californien. Den nye bar skal indrettes i et nedlagt autoværksted.

- Den bedste strategi ud fra et økonomisk synspunkt ville jo nok helt klart være at åbne 20 nye barer i USA inden for det næste år, men det her projekt sætter vi i vandet, fordi vi har fundet en fantastisk location, og fordi vi kan se, at det har potentialet til at blive en af de mest unikke ølbarer i verden, fortæller Mikkel Borg Bjergsø til FødevareWatch.

Derudover åbner Mikkeller nye steder i Stockholm, Thorshavn, Tokyo, Berlin, Warszawa og Chiang Mai i Thailand.

quote Ved hver åbning og med hvert enkelt projekt bestræber vi os på at gøre netop det ene sted så unikt som muligt

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkellers grundlægger

- Vi er ikke interesserede i at lave syv ens barer, så kunne vi lige så godt gøre det nemt for os selv og gå franchise. Ved hver åbning og med hvert enkelt projekt bestræber vi os på at gøre netop det ene sted så unikt som muligt, siger Mikkellers grundlægger, Mikkel Borg Bjergsø, til FødevareWatch. 

Udover de syv steder ude i den store verden er bryggeriet også parat med en ny morgenmads- og frokostrestaurant i Viktoriagade i København, hvor den første Mikkeller-bar åbnede i 2010.

I 2016 solgte Mikkel Borg Bjergsø en del af ejerskabet i Mikkeller til den amerikanske kapitalfond Providence Equity, som blandt andet skal hjælpe bryggeren med at erobre de amerikanske øldrikkere, skriver TV2.dk. 

Mikkellers omsætter for mellem 175-200 millioner kroner, og overskuddet efter skat lå i over 15 millioner kroner. 

Det danske mikrobryggeri blev grundlagt af Mikkel Borg Bjergsø og Kristian Klarup Keller i 2006. Året efter var Mikkel Borg Bjergsø alene om driften.

Mikkeller fortalte i 2012 om sit internationale gennembrud i TV 2 Lorrys Lounge. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

20_percent

playAntallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere