Hvis du har planer om at tage bilen igennem København, så er der grund til at være ekstra opmærksom på din rute.
Endnu et vejarbejde er gået i gang i København, og denne gang på en af de helt store færdselsårer. På Vesterbrogade skal der arbejdes både i kørebanerne, på cykelstierne og på fortovet, og det betyder, at man nu har valgt at ensrette en del af vejen.
Mellem Trommesalen og Vesterbro Torv vil det således kun være muligt at køre i retning ind mod byen det næste stykke tid.
Frederiksberg Kommune forventer øget trafik på Gl. Kongevej mellem Vesterport og Alhambravej, da man regner med at mange bilister i stedet vil benytte den strækning.
Arbejdet varer frem til 30. november, og ifølge Frederiksberg Kommune vil der være ensrettet i seks måneder.