Verdens ældste fyrskib er formentlig reddet

Onsdag aften var verdens ældste fyrskib ved at kæntre. Torsdag forventes vandet i Københavns havn at stige - og dermed kan Fyrskib No. X komme på ret køl.

Det var en opgave af de mere usædvanlige, da politi og redningsmyndigheder blev tilkaldt til et kæntrende skib ved Refshaleøen i Københavns Havn onsdag aften.

quote Vi ville ikke ende med et Costa Concordia i miniformat.

Kristian Næsted, Hovedstadens Beredskab

Fyrskib No. X, der er verdens ældste fyrskib, og i dag bruges som husbåd, var ved at kæntre.  Den kraftige blæst pressede vandet ud af Københavns Havn, og skibet stod pludselig på kølen - og begyndte langsomt at få slagside.

Men nu lader det til at være reddet. Det oplyser Hovedstadens Beredskab.

- Vi har fra DMI hørt, at vandet forventes at stige her til morgen, efter at det ifølge prognosen var 90 centimeter under daglig vandstand, siger Kristian Næsted, der er vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Skibets fungerer som husbåd og er til salg i øjeblikket. Ejeren var til stede, da redningsaktionen gik i gang, og Hovedstadens Beredskab vurderer, at han nu sammen med sit forsikringsselskab selv skal tage sig af eventuelle skader. 

Sent onsdag aften gik Hovedstadens Beredskab ombord på skibet sammen med et skadesservicefirma, efter at skibet var sikret så godt som muligt mod at kæntre yderligere ved at fastgøre det til kajen med nogle kraftige stropper.

- Vi kunne ikke lade dem gå ind alene, så vi sendte nogle redningsdykkere fra vores specialtjeneste med. Og sammen monterede de nogle dykpumper, hvis der skulle begynde at trænge vand ind. Dykkerne var med, fordi vi ikke ville ende med en Costa Concordia-situation i miniformat, forklarer Kristian Næsted til TV 2 Lorry.

Det var Købenahavns Politi, der koordinerede indsatsen ved skibet, og herfra lyder det, at de nu er helt ude af opgaven igen.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik