Vanløse Station evakueret: Mistænkelig taske fundet i Metroen

Der kører ingen Metro og S-tog fra Vanløse Station onsdag aften. Det skyldes fund af en mistænkelig taske i Metroen. Politiet har evakueret området.

OPDATERING 22.11:

Bombehunde har nu undersøgt en mistænkelig kuffert, der blev fundet i et Metrotog på Vanløse Station.

Indholdet er ufarligt, og togene kan igen køre til og fra stationen, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

------

Vanløse Station er blevet evakueret af Københavns Politi. Det bekræfter de overfor TV 2 Lorry.

- Ja, det er korrekt. Vi fik anmeldelsen fra Metroselskabet klokken 21, siger vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til TV 2 Lorry.

Københavns Politi er i øjeblikket ved at sikre området på og omkring stationen, hvilket skal ske forud for en nærmere undersøgelse af tasken.

- Vi er i gang med at undersøge, hvad det er for noget derude. Vi har have evakueret området, og iklædt vores hundepatrulje dragter, som er egnet til bombehåndtering, siger Henrik Svejstrup.

Det var en steward fra Metroselskabet, som fandt den mistænkelige taske i et metrotog på Vanløse Station.

Det medførte en rømning af toget, og da politiet kom til stedet, valgte de at evakuere stationen.

- Vi har kontakt til den steward, som anmeldte det til os, fortæller Henrik Svejstrup, der endnu ikke kan oplyse yderligere detaljer om hændelsen i Vanløse.

På grund af evakueringen kører der i øjeblikket ingen S-tog eller Metro-tog til og fra stationen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

mette frederiksen dukke brændt af

playDukke af Mette Frederiksen med truende besked brændt af under demonstration

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere