Valgsted løbet over ende: Nu kommer valgansvarlig med opråb

Det gav store udfordringer for Københavns Kommune, at mange borgere valgte at brevstemme til søndagens Europa-parlamentsvalg.

Der var trængsel som aldrig før, da københavnerne valfartede til valgboksene under brevafstemningen til dagens Europa-parlamentsvalg.

Dobbelt så mange har brevstemt til Europa-Parlamentsvalget som ved sidste valg. I alt blev der afgivet 32.634 brevstemmer, mens der til sammenligning i København blev afgivet 18.397 brevstemmer ved valget i 2014.

Sideløbende brevstemte københavnerne i samme periode omkring 19.000 gange til folketingsvalget, og derfor kæmpede Københavns Kommunes borgerservice med kødannelser og forsinkelser den 22. maj - og igen den 23. maj, hvor der var sidste frist for at brevstemme til Europa-parlamentsvalget.

Har brug for mere smidig løsning

Det massive pres får nu Thomas Jakobsen, direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen og valgansvarlig i Københavns Kommune, til at efterlyse nye løsninger, der kan gøre kommende brevstemmevalg mere smidige og effektive.

- Selvom det er enormt glædeligt, at så mange københavnere gør brug af deres demokratiske stemme, kommer vi ikke udenom, at det giver udfordringer. Med de usædvanligt mange brevstemmer kører vi på grænsen af forvaltningens kapacitet i henhold til fysiske rammer og mandskab, siger Thomas Jakobsen i en pressemeddelelse.

- Jeg vil derfor opfordre til, at vi i samarbejde med bl.a. kommuner, ministerier og andre mulige interessenter får set på, hvordan systemet kan forenkles – så vi får en hurtigere og mere intuitiv brevstemmeproces til glæde for borgerne, siger Thomas Jakobsen.

Du kan fortsat brevstemme til folketingsvalget indtil den 1. juni.

Her kan du brevstemme

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere