Værnedamsvej får helleanlæg og lastezone

Københavns Miljø- og Teknikudvalg besluttede på et møde mandag aften at få ryddet op i det trafikale kaos på Værnedamsvej.

Værnedamsvej, gaden der ikke ville være pæn, bliver mod mange beboere og forretningsdrivendes vilje i fremtiden lidt pænere, for Københavns Miljø- og Teknikudvalg har truffet flere beslutninger, der skal gøre Værnedamsvej lidt nemmere at færdes i.

Det betyder, at Københavns Kommune vil etablere et helleanlæg på gaden foran Den Franske Skole, som skal gøre det mere sikkert at krydse vejen.

Derudover vil man også fjerne et mindre antal parkeringspladser samt indføre tre lastezoner.

Københavns Kommune havde også ønsket, at det skulle være forbud mod at dreje til venstre ad Værnedamsvej fra Frederiksberg Allé, men det har Frederiksberg Kommune modsat sig.

Værnedamsvej er delt mellem Københavns kommune og Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommunalbestyrelse har efterfølgende fjernet den værste torn i trafikændringerne, som er Københavns Kommunes forslag om at forbyde venstresving ned ad Værnedamsvej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik