Væbnet røveri mod Røde Kors: Politi efterlyser denne mand

Københavns Politi efterlyser gerningsmand til et røveri begået med pistol mod Røde Kors på Nørrebro. Manden truede sig til kassebeholdningen fra to pengekasser.

Om formiddagen fredag den 17. august begik en mand væbnet røveri mod nødhjælpsorganisationen Røde Kors' afdeling på Nordre Fasanvej på Nørrebro.

Bevæbnet med pistol truede manden sig til kassebeholdningen fra to kasseapparater og stak af sted med det kontakte udbytte.

Nu har Københavns Politi udsendt en efterlysning af gerningsmanden, hvor de opfordrer potentielle vidner til at henvende sig til poltiet.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Foto af den formodede gerningsmand.
Foto af den formodede gerningsmand.
Foto: Københavns Politi

Røveriet fandt sted klokken 10.40 om formiddagen fredag den 17. august.

Gerningsmanden kom kørende på en mørk herrecykel med barnesæde af mærket Yepp foran med tilhørende bøjle, så et barn kan holde fast, oplyser politiet.

Han stillede cyklen ved indgangen og gik op på 2. sal, hvor han ved trussel med en mørk pistol fik udleveret 2 pengekasser med et kontant beløb. 

Efter røveriet cyklede gerningsmanden i retning mod Ørnevej og Nørrebro Station, oplyser Københavns Politi.

Sådan beskrives gerningsmanden

Mand, 40-50 år, ca. 170 cm høj, hulkindet, slidt/smalt ansigt, iført mørk elefanthue, mørk vinterjakke, mørke joggingbukser med lyst hvidt logo på venstre lår, hvide sko med sort staffering og sorte snørebånd. 

Talte dansk, og medbragte en større sportstaske med rem, som hang over skulderen. 

Gerningsmanden er formentlig fra lokalområdet.

Har man oplysninger i sagen, beder politiet om, at man tager kontakt til dem på telefonnummer 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik