Unge med 1300 masker demonstrerer imod kontroversielt forslag

En gruppe unge demonstrerer mandag formiddag foran Christiansborg. De er utilfredse med det maskeringsforbud, som et politisk flertal vil indføre.

Mandag formiddag står i maskernes tegn inde foran Christiansborg. Her forsøger en gruppe på op mod 30 unge demonstranter at råbe politikerne inde på Christiansborg op.

Demonstranterne er stærkt utilfredse med det såkaldte maskeringsforbud, som Dansk Folkeparti fremsatte tidligere på efteråret, og som regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative bakker op om sammen med Socialdemokratiet.

Forslaget er endnu ikke forhandlet på plads, og står det til det demonstranterne fra gruppen Stop Rettighedsrøverne bør det omgående droppes.

-  Vi er imod det her maskeringsforbud af to årsager. For det første er det liberalt hykleri, som fratager os vigtige frihedsværdier. For det andet er beslutningsforslaget diskriminerende, fordi det i bund og grund skal ramme niqab- og burkaklædte kvinder, siger Stine Pehrsson Danmark til TV 2 Lorry.

"I strid med grundloven"

quote Man kan allerede se det på navnet. Man har valgt at kalde det et maskeringsforbud, selvom det er et burkaforbud. Man har bare været nødt til at ændre navnet, fordi det er i strid med grundloven.

Stine Pehrsson Danmark, demonstrant.

Hun fortæller, at man har indsamlet omkring 1300 underskrifter imod forbuddet og lavet 1300 masker, som er blevet hængt op på snore. Derudover har demonstranterne malet to lange røde løbere, som er blevet lagt op på trappen, og hvor de citerer den europæiske menneskerettighedskonvention, som politikerne symbolsk træder på.

- Det er et problem og i strid med grundloven at gå efter minoriteter. Man kan allerede se det på navnet. Man har valgt at kalde det et maskeringsforbud, selvom det er et burkaforbud. Man har bare været nødt til at ændre navnet, fordi det er i strid med grundloven. Og allerede det er en stor indikator på, at der er et problem. Yderligere ser vi det som en del af politisk dagsorden, som diskriminerer muslimer. En dagsorden der vinder mere og mere indpas, siger Stine Pehrsson Danmark. 

Underskrifter afleveres til minister

Tidligere på formiddagen afleverede demonstranterne de 1300 underskrifter til Alternativets folketingsmedlem Carolina Magdalena Mair.

Hun fortæller til TV 2 Lorry, at hun nu vil sørge for, at underskrifterne bliver afleveret til justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.)

- Vi har hele tiden talt imod forslaget, som vi er stærkt imod. Det kan godt være, der er nogle udfordringer i samfundet med social kontrol. Men det løser man altså ikke ved at fortælle folk, hvordan de skal gå klædt. Der er nogle principielle frihedsrettigheder i det her, som en liberal regering går ind og slækker på. Derfor sender jeg dem nu videre, siger Carolina Magdalena Mair til TV 2 Lorry. 

 MUSLIMSKE BEKLÆDNINGSGENSTANDE

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere