Unge holder fest på Jagtvej: "Hold jer et stenkast væk"

En gruppe unge holder fest på Jagtvej 69 fredag aften.

Fredag er der planlagt fest på Jagtvej 69. Ondag var det nemlig ti år siden politiet ryddede Jagtvej 69. Det blev mindet med en demonstration gennem Nørrebro onsdag. Demonstrationen var efter foreskrifterne anmeldt og skulle have forgået i god ro og orden. Men det blev ikke tilfældet. Ni blev sigtet for vold, og det vurderes, at der er begået hærværk for millioner

Derfor er politiet ekstra opmærksomme i aften, hvor en gruppe der kalder sig Party Rebels har meldt ud, at de holder fest på den tomme plads ved Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset tidligere lå. 

Ved du noget?

Tip redaktionen på magr@tv2lorry.dk

- Vi har indhentet information fra tidligere begivenheder, og det der skete tidligere på ugen, er selvfølgelig med i vores betragning. Ud fra de erfaringer gør vi os umage med at ramme den rigtige politiindsats, siger Henrik Møller Jakobsen, Vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Han opfordrer til, at alle deltagere holder sig på grunden og i det hele taget overholder lovgivningen. 

- Jeg håber og opfordrer til, at man holder en fest i god ro og orden - uden optøjer, siger vicepolitiinspektøren. 

Hold jer et stenkast væk

Arrangørene bag festen skriver i et Facebook-opslag, at de gerne ser politiet holde sig på afstand under festen:

Ungdomshuset

Den 1. marts 2017 var det 10 år siden, Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København blev ryddet.

"Det bedste i kan gøre for at hjælpe os er at holde jer mindst et stenkasts afstand fra grunden. Alt andet kan blive set som en endnu en unødig provokation fra jeres side, og vi hverken kan eller vil tage ansvar for følgerne."

De mener, at politiet håndterede situationen forkert i onsdag: 

"Jeres opførsel ved Dortheavej og efterfølgende ransagning af Ungdomshuset var helt unødigt eskalerende og provokerende!"


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik