To unge frifindes for hærværk mod folketingsbygning

To mænd var anklaget for at skrive "korrupte svin" og "boliger til alle" på bygning tilhørende Folketinget.

To mænd på 22 og 24 år er tirsdag gået fra Københavns Byret som frie mænd efter at være blevet frikendt for hærværk mod en bygning, der tilhører Folketinget, og som huser flere folketingspolitikere.

De to mænd var anklaget for med spraymaling at have skrevet "korrupte svin", "boliger til alle" og "no peace" på bygningen på Tordenskjoldsgade 9 i København.

Derudover havde de ifølge anklagemyndigheden kastet malingsbomber på bygningen og knust flere ruder.

Skaderne løb op i 44.864 kroner.

Men Københavns Byret finder det altså ikke bevist, at det er de to mænd, der står bag hærværket.

Anklager i sagen Mette Maria Lorentzen tager dommen til efterretning.

- Nu er det op til anklagemyndigheden at vurdere, om dommen skal ankes til landsretten, siger hun.

I sin procedure havde hun anbefalet dommeren og de to domsmænd at idømme den ene mand 60 dages fængsel, fordi han har en tidligere dom, mens den anden skulle mellem 40 og 50 dage bag tremmer.

Forsvareren krævede frifindelse for dem begge.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere