Unge fra ghetto skaber film for at nedbryde fordomme

Gennem korte film vil unge fra Mjølnerparken fortælle om livet i et udsat boligområde. Målet er at skabe dialog.

quote Det bliver sværere at få et job, hvis jeg fortæller det.

Shuaib Hirsi om at fortælle, at han bor i Mjølnerparken

Først Mjølnerparken, senere også i Tingbjerg og Urbanplanen. 

I et nyt projekt kaldet Zoom Circle har en gruppe unge fra Mjølnerparken arbejdet på at lave korte film til internettet om deres liv i et udsat boligområde.

De korte film har premiere i Fællessalen på Christiansborg tirsdag klokken 16.00.

Bag projektet står Finn Nørgaard Foreningen, som står bag projektet.

Under mottoet 'vend perspektivet' er de unge siden foråret blevet undervist i at producere film.

Heri fortæller de unge om deres eget liv under de omstændigheder, som de lever under og om de fordomme, de møder. Formålet er at skabe dialog med omverdenen. 

Ung i Mjølnerparken: - Det er svært at være åben om min adresse

- Som ung fra Mjølnerparken oplever jeg, at der er mange fordomme om, hvem jeg er. Det er for eksempel svært at være helt åben om min adresse, fordi det bliver sværere at få et job, hvis jeg fortæller det, siger 25-årige Shuaib Hirsi, som deltager i Zoom Circle, og fortsætter: 

- Derfor har vi unge i Zoom Circle valgt, at vores stemme skal bruges til at skabe dialog om fællesskabet, nedbryde fordomme og skabe en god stemning blandt os unge, som bor her. Vi gør det for alle de børn, der bor her, så dem og de fremtidige børn kan være stolte af, hvor de kommer fra.

Kortfilm viser nyt billede af unge i udsatte områder

Metoderne til projektet er blevet til ved professionel hjælp, og nu skal konceptet så spredes fra ung til ung.

Fakta om Zoom Circle

  • Siden Finn Nørgaard i februar 2015 blev dræbt foran Krudttønen i København, har hans efterladte familie og venner arbejdet med at forebygge bander og radikalisering. 
     
  • Med midler fra blandt andre Københavns Kommune og Trygfonden har de unge fra Mjølnerparken fået redskaber til at skabe deres egen stemme i debatten om integration i de udsatte boligområder. 
     
  • I første omgang er filmene lavet af unge fra Mjølnerparken, men fremover er det meningen, at projektet skal bredes videre ud. I første omgang til Tingbjerg og Urbanplanen på Amager.

    Kilde: Finn Nørgaard Foreningen 

Visionen er at inspirere unge til at arbejde med film og billeder, med mobiltelefon og redigerings-apps som arbejdsredskab. Efter planen skal idéen udbredes af de unge selv og en metodemanual, som Finn Nørgaard Foreningen har lavet. 

- Efter Krudttønden har det været vigtigt for os at række ud til alle de mange unge i udsatte boligområder, der ikke kan se sig selv i bander eller i et radikaliseret miljø, siger sekretariatschef i Finn Nørgaard Foreningen, Pia Toftdal. 

- Finn Nørgaard var filmmand, og vi bruger hans eget medie til at give en stemme til de tusindvis af unge, der bor i de udsatte boligområder, og som oplever at blive talt om og ikke med. På den måde kan de unge selv være med til at tage et ansvar for at deltage i samfundsdebatten, uddyber hun. 

Se TV 2 Lorrys indslag om den store forbedringsplan for Mjølnerparken her

Efter fem års forberedelse ligger den nye, store og 800 millioner kroner dyre plan for Mjølnerparken endelig klar.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik