Ungdomshuset bevarer støtte trods opfordring til valgtæsk

Ungdomshuset opfordrer ikke længere til ulovligheder og bevarer derfor kommunal støtte. Det ærgrer borgmester.

Det er ikke muligt at tage den offentlige støtte fra Ungdomshuset, fordi dets brugere ikke længere opfordrer til ulovligheder. Det konkluderer Kultur- og Fritidsforvaltningen i København.

Kultur- og fritidsborgmester i København Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti, havde bedt forvaltningen om at undersøge muligheden for at fratage Ungdomshuset støtten, efter en gruppe på Facebook inviterede til "valgtæsk".

Se her et indslag fra onsdag om det omdiskuterede arrangement. 

I begivenheden blev borgere opfordret til at makulere valgkort og at tage valgplakater med af de politikere, de hader mest.

Til gengæld ville arrangørerne, der kalder sig Party Rebels, stå for rundboldbat, golfkøller, dartpile og "andre kreative måder, vi kan tæske dem på".

Den tekst er siden blevet ændret, og derfor er der ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke noget grundlag for at tage støtten fra Fonden Jagtvej 69, der driver Ungdomshuset. 

Det er fonden, der har bedt brugerne på det sociale medie om at ændre i begivenhedsteksten, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Borgmesteren kalder det grotesk, at skattepenge går til at finansiere sådan et arrangement.

- Det er trættende, at Ungdomshusets brugere kan slippe af sted med at ændre et par ord i en invitation og stadig få lov til at holde et arrangement, der opfordrer til at tæske og smadre billeder af politikere, skriver han i en pressemeddelelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik