Ung mand er bragt til Rigshospitalet med knivstik i låret

En 18-årig mand blev sent torsdag aften overfaldet af en eller flere gerningsmænd med en kniv på Amager.

En 18-årig mand er sent torsdag aften bragt til Rigshospitalet med et knivstik i låret.

Det oplyser Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

- Vi bliver kontaktet af Rigshospitalet klokken 23.01. Der er blevet indbragt en person, som er blevet stukket i låret med en kniv. Han er blevet bragt ind af nogle venner og er ved fuld bevidsthed, siger efterforskningslederen.

- Han er ikke i livsfare. Han er under behandling nu, men bliver snart udskrevet, tilføjer han kort efter midnat.

Den 18-årige mand har fortalt politiet, at knivstikkeriet fandt sted nær sportshallen Prismen på Holmbladsgade på Amager.

- Vi tager derud, og vi finder både en blodpøl og en kniv, så det stemmer jo med hans forklaring, siger Kenneth Jensen.

Men derudover har den 18-årige ikke ønsket at fortælle yderligere om hændelsen.

- Han er ikke særlig meddelsom. Han har kort forklaret, at han var derude, fordi han skulle hente noget til sin mor, og så bliver han overfaldet af tre personer, siger efterforskningslederen.

Ifølge politiet er den 18-årige mand ikke tilknyttet nogen bande.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik