Ulla er lesbisk: - Jeg måtte skifte job for at springe ud

I en sen alder fandt Ulla Dalsgaard ud af, at hun er lesbisk. For hende betød det, at hun var nødt til at skifte job for at starte sit liv forfra.

Ulla Dalsgaard var gift med en mand, da hun som 38-årig måtte erkende, at hun var blevet forelsket i en anden - en kvinde. Det var en stor personlig omvæltning på hjemmefronten, men Ulla Dalsgaard oplevede også på egen krop, hvor svært det kan være at springe på jobbet. Især når kollegaerne allerede kendte hende som heteroseksuel.

- Når de i ti år har kendt mig som fru sådan og sådan, og jeg så pludselig viser, at jeg er noget andet, så kan det godt føles som om, at jeg har holdt dem lidt for nar. Jeg ved godt, at det bare er noget, der foregår inde i mig selv, men det er ikke nogen særlig rar fornemmelse, siger Ulla Dalsgaard til TV 2 Lorry.

For at få en frisk start valgte Ulla Dalsgaard at skifte job. Hos hende nye arbejdsgiver mødte hun ovenikøbet en helt anden åbenhed over for hendes seksualitet, og for Ulla Dalsgaard betød det utroligt meget, at hendes nye arbejdsplads tog hånd om seksuelle minoriteter.

- At man tør skrive LGBT eksplicit ind i sin personalepolitik, det betyder utroligt meget. Og når der så er medarbejdernetværker, frokostklubber eller noget andet, så er det en meget stor hjælp, siger Ulla Dalsgaard til TV 2 Lorry.

Ikke det eneste tilfælde

Ulla Dalsgaard står langt fra alene. I en undersøgelse svarede 40 procent sidste år, at de enten slet ikke eller kun i mindre grad er åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på arbejdspladsen. En ny undersøgelse viser desuden, at hver tredje dansker har oplevet, at der er blevet talt nedsættende om LGBT-personer på arbejdspladsen.

Derfor har LGBT Danmark lanceret et såkaldt certificeringsprogram, Empatisk Arbejdsmarked, som skal være med til at komme skjulte LGBT-medarbejdere til livs. Programmet skal være med til at uddanne tillidsrepræsentanter, ledere og medarbejdere gennem vigtig viden, diskussionsskabende kortfilm og brugbare værktøjer.

- Virksomhederne har et ansvar for, at arbejdsmiljøet er okay, og det er et spørgsmål om viden, siger Peder Svendsen, Arbejdsmarkedspolitisk talsmand, LGBT Danmark, til TV 2 Lorry.

I dag er Ulla Dalsgard blevet 50 år gammel og hun bor med sin kone, som hun har været gift med i 3 år. Selvom hun får længst er sprunget ud, så fylder tanken om, at hun ikke er helt som de andre stadigvæk i bevidstheden. Også selvom det er blevet bedre.

- Det er ikke sikkert, at det bliver nemmere i min tid, men vi kan i hvert fald arbejde på det. Jeg tænker i hvert fald ikke så meget over det, som jeg har gjort, siger Ulla Dalsgaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik