Uidentificeret mand død efter brand i lejlighed

En endnu uidentificeret mand er død i en lejlighedsbrand. Rygning i sengen har muligvis startet ilden.

En mand mistede lørdag livet i en lejlighedsbrand i København.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Politiet har endnu ikke identificeret manden. 

- Vi ved ikke, om det er lejlighedens beboer, da det ikke har været nemt at identificere manden, fordi han er så ilde tilredt, siger vagtchef Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Politi og brandvæsen blev ved 16-tiden lørdag kaldt ud til til en brand på Nordbanegade 26 på Nørrebro.

Her fandt brandvæsenet en livløs person i lejligheden. Det lykkedes kortvarigt at holde manden i live, men han døde kort efter ankomst til Rigshospitalet, oplyser politiet. 

- Det tyder på, at rygning i seng eller sofa kan have forårsaget branden, men det er ikke sikkert endnu. Den endelige årsag skal fastlægges ved brandtekniske undersøgelser, siger Henrik Brix til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at rygning i sengen er en hyppig dødsårsag, og at der skal være ligsyn på tirsdag.

Branden var begrænset til den pågældende lejlighed og spredte sig ikke til de omkringliggende lejlligheder.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik