Udenlandske bycykelgiganter vil til København: Kommune siger nej

En række udenlandske bycykelvirksomheder ønsker at mase sig ind i København. Men indtil nu har kommunen afvist dem alle.

Københavns Kommune har væltet sig i henvendelser fra store udenlandske bycykelvirksomheder, der gerne vil have sine cykler kørende i Danmarks hovedstad.

quote  Det er uacceptabelt, at man på den måde forsøger at holde private aktører ude for at holde hånden under et offentligt støttet initiativ som den offentlige bycykel.

Tommy Petersen, formand for den radikale gruppe i København

Men indtil nu har kommunen afvist alle virksomhederne. Det skriver Politiken, der har fået aktindsigt i henvendelserne.

Den kinesiske virksomhed Mobike har forespurgt at sætte 500 til 1.000 cykler op i København. Til det svarede kommunen ifølge Politiken: 

"Som du ved har København allerede et offentlig delecykelsystem, og da markedet ekspanderer for den slags, forventer vi at flere vil søge om tilladelse til at drive forretning i fremtiden. Allerede nu har vi udfordringer med private, der driver bycykelforretning her som tager plads op i stativerne og blokerer fodgængerfelter."

Yderligere tre andre udenlandske virksomheder har henvendt sig til kommunen.

"Det er uacceptabelt"

Hovedstaden har et offentligt støttet bycykelsystem. Og derfor er det kritisabelt, at kommunen siger nej til de private selskaber, mener Tommy Petersen, formand for den radikale gruppe i København.

- Det er uacceptabelt, at man på den måde forsøger at holde private aktører ude for at holde hånden under et offentligt støttet initiativ som den offentlige bycykel, siger han til Politiken. 

Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester, Enhedslisten, mener ikke, at virksomhedernes tilbud er gode for København, og derfor har man indtil nu sagt nej tak:

- Vi har set mange eksempler rundt om i verden på, at private bycykler flyder i gaderne. Billige cykler fra store firmaer, som gerne vil agere, som om de er deleøkonomiske. Men det er de ikke, siger borgmesteren til Politiken.

Han peger på, at der i forvejen er trængsel i cykelstativerne i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik