Uddannelser: Så meget skal de spare

Store besparelser på videregående uddannelser og forskning. Det er et af punkterne i Finansloven for 2016, men besparelserne rammer meget forskelligt.

Når universiteterne skal spare penge, sker det på forskellige måder. Fyringer, færre lokaler og nedlægning af uddannelser er blot eksempler på de indgreb, der er nødvendige for at tilpasse sig den seneste finanslov.

Da et flertal i Folketinget i december sidste år vedtog Finansloven for 2016, betød det massive besparelser på videregående uddannelser og forskning. Uddannelsesinstitutionerne bliver nemlig ikke fritaget det såkaldte omprioriteringsbidrag, og derfor skal de fremover spare to procent årligt.

Konkret betyder det, at der i 2016 skal spares 900 millioner kr. på uddannelsesområdet ud over besparelsen på 1,4 milliarder i forskningsmidler.

 

Fyringer ikke nødvendigt alle steder

TV 2 Lorry fortalte i går, at der på Københavns Universitet bliver 532 færre stillinger fremover. 209 ansatte skal fyres, og 323 stillinger nedlægges eller opsiges frivilligt.

Se også: Massefyringer på vej på Københavns Universitet.

Men det er altså ikke på alle uddannelsesinstitutioner, at fyringssedler bliver nødvendige. TV 2 Lorry har i dag været i kontakt med seks større uddannelsesinstitutioner i vores område, og vi bringer her et overblik over besparelsernes størrelse og afvikling.

 

Københavns Universitet, KU:

Skal spare: Op mod 500 mio. kr.

Sådan gør de: Der kommer fremover til at være 532 færre ansatte på Københavns Universitet. De 27 procent skal findes blandt forskere og undervisere, mens resten skal findes blandt administrations- og servicepersonale. Derudover optages der fremover 10 procent færre ph.d.-studerende.

 

Danmarks Tekniske Universitet, DTU:

Skal spare: op mod 100 mio. kr.

Sådan gør de: På DTU er de vant til at arbejde med begrænsede fondsmidler, og har derfor nemmere ved at imødekomme besparelser. Regner med flere eksterne bevillinger samt overvejer at optage flere studerende, da de får penge for hver gennemførte uddannelse.

 

 

IT-Universitet, ITU:

Skal spare: 20 mio. kr.

Sådan gør de: ITU forventer at ride sparestormen af i ly af egenkapitalen og håbe på at de politiske vinde skifter.

 

Københavns Erhvervsakademi, KEA:

Skal spare: 30 mio. kr.

Sådan gør de: På KEA har budgetteret så de undgår fyringer i 2016. De håber på at kunne klare de næste fire år lige sådan. 

 

Copenhagen Business School, CBS:

Skal spare: 140 mio. kr

Sådan gør de: På CBS sparer de ca. 24 mio. kr. om året ved at omlægge lån, benytte færre deltidsundervisere og ved at give færre penge til diverse institutter. af de 24 mio. kr. er 8  mio. kr. afskedigelse af deltidsansatte undervisere. Resten af besparelserne skal findes af en arbejdsgruppe, som netop nu er ved at undersøge mulighederne for at øge indtjeningen.

 

Roskilde Universitetscenter, RUC:

Skal spare: 110 mio. kr.

Sådan gør de: Ved at centralisere administrationen, rykke sammen i færre bygninger og spare på indkøb har RUC fundet 95 mio. kr. af de 110 mio. De studerende vil kunne mærke besparelserne ved, at det er nødvendigt at lukke uddannelsesretninger. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik