Tv-kok skal overtage Grøften i Tivoli

En ny mand skal overtage driften af Grøften i Tivoli. Det bliver restauratør og tv-kok Jacob Elkjær, der fremover skal drive den traditionsrige restaurant.

Jacob Elkjær - Foto: Tivoli Foto: Tivoli

Den er kendt for rejemadder, skipperlabskovs og traditioner. Grøften i Tivoli slog dørene op i 1874. I 20 år er restauranten blevet drevet af Poul Eriksen, men nu skal en ny mand stå ved roret, 44-årige Jacob Elkjær overtager driften. Det oplyser Tivoli.

Jacob Elkjær er indehaver af Restaurant Fænøsund og Restaurant Fænøsund Marina ved Middelfart på Fyn, og så er han af mange kendt som fast kok fra Godmorgen Danmark på TV 2.

Nu opgiver han begge restauranter på Fyn og flytter til København med familien for at dedikere sig Grøften.

Da restauranten åbnede hed den Teatercaféen, siden er stedet udvidet væsentlig og har ændret navn til Grøften. Restauranten har en årlig omsætning på 80 millioner kroner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?