TV 2 Lorry undrer sig: Hvorfor er søen kun frosset på midten?

Trods kulde og frost fryser søerne i København ikke helt til.

Minusgraderne har de seneste dag haft godt fat i hovedstadsområdet, og det er bidende koldt, når man bevæger sig udenfor.

Men på trods af kulde, frost og temperaturer under frysepunktet, så har vi her på redaktionen undret os over, at Kong Vinter ikke har formået at fryse søerne helt til i København.

På billedet kan man se, hvordan der ligger et lag af is på midten af Sortedams Sø, mens der langs kanterne er helt isfrit.

Jorden styrer isdannelsen

Hvordan kan det være? 

 
 
Foto: Marco Houlind / Tv 2 Lorry

Vi har søgt svaret hos Teknik- og Miljøforvaltningen i København, og forklaringen er såmænd ret simpel.

Det er fordi, at der er varmere inde ved landjorden, end ude på midten af søerne.

- Is dannes ud fra de temperaturmæssige forhold, og ved søerne i København er det jorden og omgivelserne omkring søerne, der styrer isdannelsen. Bygninger, jord med fjernvarmeledninger og meget andet afgiver varme. Så det er længst væk fra disse "varmekilder", at isen dannes, og det er specielt synligt, når isen er tynd og nydannet, som det er tilfældet pt, forklarer Mia Jørgensen, der er presseansvarlig hos Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

- Udover at blive påvirket af vejret, bliver vandtemperaturen i Københavns søer også påvirket af mange andre forhold, såsom udledning af drænvand, vandbevægelser/strømninger i vandet, mængden af siv og anden bredvegetation og mange andre forhold, lyder den videre forklaring. 

Ja, og så fik vi også en forklaring på det. 

 
 
Foto: Marco Houlind / Tv 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik