Troede filmoptagelse var røveri: "Folk kunne have blevet skudt"

Torsdag affyrede politiet varselsskud mod personer, som så ud til at have gang i et væbnet røveri. Det kunne være endt helt galt, siger politiet.

En lille kiosk på hjørnet Hesseløgade og Nygårdsvej på Østerbro dannede klokken 22.30 torsdag aften ramme om et større drama.

quote Vi antager selvfølgelig, at der er tale om et røveri. 

Kristian Aaskov, vagtchef ved Københavns Politi

Politiet rykkede talstærkt ud efter flere anmeldelser om et væbnet røveri. 

- Og det første vi ser, det er to gerningsmænd, der har en eller anden form for våben i kiosken, og vi antager selvfølgelig, at der er tale om et røveri. 

Det fortæller Kristian Aaskov, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry. Situationen spidsede til, da de to personer ikke smed våbnet fra sig efter at være blevet råbt an af politiet. Det fik politiet til at affyre et varselsskud. 

- Det næste, der skal ske, er, at man skyder mod manden, hvis politiet føler sig truet. Det kunne have kørt helt af sporet, og folk kunne have blevet skudt. 

quote Det er ikke en særlig intelligent måde at handle på.

Kristian Aaskov, vagtchef ved Københavns Politi

Sådan siger en chokeret Kristian Aaskov fredag eftermiddag. Hverken han eller vidnerne var nemlig klar over, at der bare var tale om et par studerendes filmprojekt. Et projekt politiet ikke var blevet underrettet om. 

- Det er ikke en særlig intelligent måde at handle på. Man skulle nok have kontaktet politiet og fortalt, hvad det er, man har tænkt sig at foretage sig. 

Du kan se video fra episoden øverst i artiklen.

Kender du de filmstuderende? Så send os en mail på web@tv2lorry.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik