Tre danskere svømmer sig i EM-semifinale

Jeanette Ottesen var suveræn i sit indledende heat ved EM på kortbane.

Efter en resultatmæssig noget flad onsdag, set med danske svømmebriller, har torsdagen været anderledes opløftende ved de indledende løb ved EM på kortbane.

Den 21-årige Magnus Jákupsson svømmede sig til en samlet 13.-plads i 100 meter ryg, og han er nu klar til semifinalen torsdag eftermiddag. Tidligere i dag var Jeanette Ottesen suveræn, da hun med tiden 25,23 sekunder var bedst af alle på 50 meter butterfly.

Dermed kandiderer hun til at tage en medalje senere i dag.

- Jeg er bare glad for at være kommet i gang. Det her er jo det, jeg elsker, så det var dejligt at komme i gang, sagde Ottesen til TV2 Sport efter løbet.

Også de unge svømmere Emilie Beckmann og Julie Kepp Jensen var i vandet torsdag formiddag. Her blev det til kvalifikation til semifinalen for Emilie Beckmann, da hun endte som nummer 10 i sit løb på 50 meter butterfly.

Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann svømmer semifinale i 50 meter butterfly i dag omkring klokken 16.30, mens finalen svømmes klokken 18.10.

Magnus Jákupsson svømmer semifinale omkring klokken 17.25 i dag. En eventuel finale svømmes fredag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik