Der har været nok at se til for Trygfondens livreddere i den første uge, hvor de har indtaget fondens 36 livreddertårne.
Knapt 200 gange har de været en tur i vandet, fordi badende er havnet i farlige situationer.
Særlig farligt blev det i weekenden, hvor en fire-årig pige hoppede i Havnebadet på Islands Brygge i København. For vandet i børnebassinnet var så dybt, at hun ikke kunne bunde, og forældrene var ikke i nærheden.
Heldigvis blev pigen opdaget af en livredder, som fik hende reddet uskadt i land. Hun - og hendes forældre - slap med forskrækkelsen.
Episoden får Anders Myrhøj fra TrygFonden Kystlivredning til at opfordre forældre til hele tiden at holde øje med deres børn, for selv et øjebliks uopmærksomhed kan få fatale følger.
København: 1 livreddende aktion, 60 førstehjælpsaktioner, 96 forebyggende aktioner, 2.151 oplysende indsatser