Toppolitiker gravid: Her er suppleanten

Enhedslisten-profilen Johanne Schmidt-Nielsen er gravid.

Folketingspolitikeren Johanne Schmidt-Nielsen er gravid. Det oplyser hun fredag formiddag på sin Facebook. 

"Kære alle sammen. Hvis alt går, som det skal, får Casper og jeg en lille datter i starten af april. Vi glæder os og er så glade."

Mere end 3.000 har på blot en time liket hendes opslag. 

"Hvor er I dog søde alle sammen. Jeg bliver helt rørt! Tusind gange tak skal I have ❤," skriver hun. 

Derudover forklarer hun, hvorfor man kan have set hende kaste op diverse steder det seneste stykke tid. 

"PS. Så hvis I har set mig kaste op på parkeringspladser, cykelstier og offentlige toiletter gennem de sidste fem måneder, skyldes det altså ikke overdrevent indtag af alkohol"

Udover den glædelige nyhed meddeler hun også, hvem der overtager, mens hun er på barsel:

"Og så er jeg oven i købet så heldig at have en fantastisk dygtig suppleant. Nemlig Rosa Lund, som tidligere har siddet i Folketinget for Enhedslisten. Hun træder ind i stedet for mig, når jeg går på barsel engang i marts."

Rosa Lund er opvokset på Nørrebro. 
Rosa Lund er opvokset på Nørrebro. 
Foto: Privat

Johanne-Schmidt Nielsen var tidligere politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget, men grundet partiets rotations-princip kan hun ikke stille op til næste valg.

Derfor overlod hun ordførerposten til Pernille Skipper i foråret 2016.

Johanne Schmidt-Nielsen blev første gang valgt til Folketinget i 2007 og har siden været Enhedslistens helt store stemmesluger. Ved valget i 2015 fik hun lige over 40.000 personlige stemmer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik