Tøjmærke og butik vil udfordre københavnernes bukse-vaner

Jeans er en stor klimasynder. Butikken Res-Res på Nørrebro og modevirksomheden Blanche i Indre København vil inspirere forbrugerne til at tage det bæredygtige valg.

Ved du hvor mange liter vand, der går til at producere et par almindelige jeans?

I hovedstadsområdet vrimler det med jeans i gadebilledet, men jeans er et af de stykker tøj, som forurener allermest - blandt andet på grund af et stort vandforbrug.

Der bruges mellem 8.000-10.000 liter vand til produktion af bare ét par almindelige jeans. 

quote Vi vil gerne udfordre vores forbrugere ved at stille spørgsmåltegn ved, hvorvidt de reelt har behov for den mængde, som man nu køber.

Søren Alling Sørensen, butiksindehaver

Den lille butik Res-Res på Nørrebro, og denim-brandet Blanche fra København er nogle af dem i hovedstadsområdet, som gør en indsats for at finde en løsning på, hvordan vi kan gøre jeansproduktionen mere bæredygtig og bruge mindre vand. 

Bæredygtige jeans 

Hos mærket Blanche designer de bæredygtige jeans.

- Vi mener, jeans skal laves på en bedre måde. Jeans er noget af det, som forurener mest, og fordi det forurener mest og bliver brugt mest, er det også det, der tager mest af jordens ressourcer. Derfor er det vigtigt, at vi gør en forskel ved at minimere og lave noget som alle har brug for på en bedre måde, siger Mette Fredin Christensen, kreativ direktør hos Blanche til TV 2 Lorry.

De to kvinder bag brandet har startet Blanche, fordi de mener, jeans skal laves på en bedre måde. 
De to kvinder bag brandet har startet Blanche, fordi de mener, jeans skal laves på en bedre måde. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Det gættede folk på gaden

I en vox-pop spurgte TV 2 Lorry folk i Frederiksberg Centret, hvor mange liter vand, de tror, der bliver brugt til at producere et par almindelige jeans?

 

Svarene spændte bredt:

  • 20.000 liter
  • 10 liter
  • 200 liter
  • 5.000 liter
  • 300 liter
  • 30 liter 
  • 15.000 liter 
  • 10 liter
  • 150 liter 

Blanche laver jeans af økologisk bomuld, og de produceres i Tyrkiet og Portugal.

Som en del af deres bæredygtige strategi har de to kvinder bag brandet, Mette Fredin Christensen og Melissa Bech, valgt at arbejde med fem ud af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 

De fem ud af FN's 17 verdensmål, som Blanche arbejder med.
De fem ud af FN's 17 verdensmål, som Blanche arbejder med.

quote Vi mener, jeans skal laves på en bedre måde. Jeans er noget af det, som forurener mest, og fordi det forurener mest og bliver brugt mest, er det også det, der tager mest af jordens ressourcer

Mette Fredin Christensen, kreativ direktør hos Blanche

Hos denimbrandet er den bæredygtige strategi deres DNA - en strategi, som de hele tiden tænker ind i deres produktion.

- Hvordan minimerer vi vask, hvordan får vi bedre arbejdsforhold, hvordan minimerer vi brug af farve, alle de ting, som denim jo er en stor bruger af, siger Melissa Bech, kommerciel direktør, Blanche. 

Laser og ild fremfor vand og kemikalier

For at spare på vand og kemikalier, som er nogle af de store syndere i produktionen af jeans, bruger Blanche laser til at give deres jeans det vaskede eller slidte look.

Her er der brugt laser til at få det lyse, vaskede look.
Her er der brugt laser til at få det lyse, vaskede look.

Denimstof er som udgangspunkt helt mørkt, men ved at bruge laser og ild til at bearbejde stoffet kan man få den samme lyse farve, som man kunne have gjort med kemikalier og vask.

Med laser og ild kan man brænde mønsteret ind i stoffet.

- På den måde undgår man at bruge nogen som helst kemikalier og man bruger heller ikke noget vand, men man får nogenlunde det samme udtryk, siger Mette Fredin Christensen. 

quote Hvis vi reparerer dem, sparer vi de 7000 liter vand.

Søren Alling Sørensen, butiksindehaver

Blanche bruger tid på at være ude ved deres kunder og lære dem om bæredygtighed.

For overhovedet at kunne gøre en forskel som brand, mener de ikke kun, at det handler om grøn produktion; forbrugerne skal også inspireres til at gå ombord på bæredygtighedsskibet. 

- Vi bruger kræfter på at lave shopevents, hvor vi går ud og taler om bæredygtighed og forklarer dem – hvad det er, de skal kigge efter. Det er vigtigt, vi tager os tiden til at vende vrangen på vores tøj og kigge i den her carelabel (vedligeholdelse-label i bukserne, red.). Hvor er det lavet, og hvor er det fra?, siger Melissa Bech. 

Vidste du? 

  • En person bruger i gennemsnit 108 liter vand om dagen – det svarer cirka til 40.000 liter om året.
     
  • Til produktionen af et par almindelig, ikke-økologiske jeans bruges der mellem 8.000-10.000 liter vand.
     
  • Det vil sige, at hvis du har fire par jeans i skabet, så svarer det til et års forbrug af vand. 
     
  • Verdens tøjproduktion udgør verdens næststørste miljøproblem, kun overgået af olieinsudstrien.

 

Kilde: Danske Vandværker, Danish Fashion Institute & Waterfootprint

Reparation og mindre forbrug

Hos butikken Res-Res på Nørrebro tilbyder de gratis og livslang reparation af de økologiske jeans, de sælger, for at spare på den mængde vand, det koster at producere et par jeans. 

I produktionen af de jeans, butikken sælger, er der brugt omkring 7.000 liter.

- Hvis vi smider et par bukser med hul i ud og køber et par nye, så forburger vi de 7.000 liter vand. Hvis vi reparerer dem, sparer vi de 7.000 liter vand, siger indehaver Søren Alling Sørensen til TV 2 Lorry.

14 par jeans er indenfor den sidste halvanden uge reparetet og klar til afhentning. 
14 par jeans er indenfor den sidste halvanden uge reparetet og klar til afhentning. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Butikken har et ønske om at udfordre deres kunders tankegang i forhold til forbrug.

- Vi vil gerne udfordre vores forbrugere ved at stille spørgsmåltegn ved, hvorvidt de reelt har behov for den mængde, som man nu køber, siger Søren Alling Sørensen. 

- Vi vil gerne udfordre dem på, hvorvidt de stiller krav til produkterne, så de holder længe, og de kan repareres. Det er daglig basis her hos os, at kunder skal tænke sig om, inden de går herfra, tilføjer han.

Stor efterspørgsel

I 2018 reparerede butikken 164 par jeans, som samlet set giver en vandbesparelse på over en million liter vand. Og hos kunderne er der efterspørgsel på at få repareret slidte jeans.  

quote Det er vigtigt, vi tager os tiden til at vende vrangen på vores tøj og kigge i den her <em>carelabel</em>. Hvor er det lavet, og hvor er det fra?

Melissa Bech, kommerciel direktør, Blanche

- Her i starten af februar er vi oppe på 39 par reparerede jeans, så hvis vi ikke rammer 300 par i år, skal der gå meget galt. Hvilket vil resultere i en besparelse på lidt over to millioner liter vand, siger Søren Alling Sørensen.  

Butikken tager også genbrugsbukser ind, som de reparerer og sælger videre. For så længe hele buksen ikke fejler noget, kan det ødelagte repareres, og bukserne kan få et liv igen.

Syv råd til den klimabevidste forbruger

 

Butiksindehaver Søren Alling Sørensen og designerne Mette Fredin Christensen og Melissa Bechs bedste råd til den klimabevidste forbruger:

 

  • Undgå store kæder med konventionelt masseproduceret tøj. 
     
  • Stil krav til din butik. Spørg, hvordan dit tøj er fremstillet.
     
  • Køb generelt færre stykker tøj - men af bedre kvalitet.
     
  • Undgå impulskøb. 
     
  • Vælg i højere grad genbrugstøj og giv dit eget aflagte tøj videre.
     
  • Sørg for, at dit tøj er lavet af rene fibre, der kan genanvendes: Bomuld, uld og polyester.
     
  • Undersøg om dit tøj er indfarvet i Europa, og om arbejdsforholdene er ok. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik