Tivoli-direktør får pris

Tivolis direktør, Lars Liebst, hyldes med en erhvervspris for sit succesfulde arbejde med Tivoli.

Projekterne i Tivoli er mange, og det er ofte, at forlystelsesparken løfter sløret for nye tiltag: Restauranter, forlystelser og andre ting, der skal lokke og glæde de besøgende.

Men det er ikke kun forlystelsensparkens gæster, der har kunne følge udviklingen i parken.

Også brancheforeningen FSR - danske revisorer har kigget med fra sidelinjen, og her er man imponeret.

Derfor har foreningen i år valgt at tildele den årlige FSR - danske revisorers Marsh Erhvervspris til Tivolis direktør Lars Liebst.

- Tivoli har kontinuerligt formået at forandre og forny sig med stor respekt for traditionerne. Tivoli har været igennem en fantastisk udviklingsproces og fremstår i dag mere end nogensinde som en moderne attration, selv om haven fylder 175 år. Tivoli er ikke kun nostalgi, men har sat kursen mod fremtiden og har samtidig blik for de muligheder som den ny teknologi tilbyder, siger FSR - danske revisorers formand Peter Gath i sin begrundelse af valget. 

Med prisen følger 35.000 kroner, som direktøren allerede har besluttet skal bruges på godgørende formål.

Prisen får han overrakt af erhvervsminister Brian Mikkelsen, Konservative, i Nimb i Tivoli onsdag eftermiddag.

Lars Liebst, der oprindeligt er uddannet lysdesigner og stagemanager, har været direktør for Tivoli siden 1996. 

Det er 28. gang, at FSR – danske revisorer uddeler prisen til en person eller virksomhed, der har ydet en særlig indsats i dansk erhvervsliv. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik