Tiltalt i vandscooterulykke: "Jeg ser blod og går i panik"

En 25-årig tiltalt er så berørt af situationen, at han har svært ved at svare på spørgsmål i retten.

Hvad der skulle have været en hyggelig forårsdag med vennerne i Københavns havn, endte i en sand tragedie.

En 25-årig mand erkender, at han med sin vandscooter bragede ind i en udlejningsbåd, hvor der sad syv unge kvinder. Kollisionen 6. maj endte med, at to amerikanske udvekslingsstuderende mistede livet.

- Jeg ser blod. Jeg ser bare, at den ene pige råber og skriger. Jeg går i panik. Jeg er bange, siger manden i retten.

Efter kollisionen flygtede han med sin kæreste bag på vandscooteren til Brøndby havn.

- Jeg går rundt på broen i havnen og siger: "Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg gøre?". 

Den 25-årige mand gemmer ansigtet væk i hænderne undervejs i forklaringen. Han indledte med at tørre tårerne væk fra øjnene.

Han fandt fatningen igen, men så snart spørgsmålene nærmer sig hen mod selve ulykken, knækker den tiltaltes stemme, og han må synke dybt, inden han svarer på senioranklager Elisabeth Boserups spørgsmål.

Han mumler i sit skæg og er i det hele taget svær at høre og forstå.

Manden er meget tynget af situationen, og han bryder ofte ud i gråd.

Leah Bell, der kom fra delstaten Louisiana og var indskrevet på college i Californien, blev 18 år. Linsey Malia på 21 var fra delstaten Massachusetts.

De døde af kraniebrud og hjernelæsioner.

Manden er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

/ritzau 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik