Tiltale: Langfingrede mænd gemte tyvekoster i container

Københavns Byret behandler sag mod tre mænd, der er tiltalt for en lang række forhold for tyveri og hæleri.

Københavns Politi gjorde sidste vinter et bemærkelsesværdigt fund.

I december fandt Københavns Politi en container ud for Stubbeløbgade i Nordhavn spækket med tyvekoster, skriver Ritzau.

Der blev blandt andet fundet en motorcykel, cykler, legetøj, rødvin og forskelligt værktøj. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at tyvekosterne har en værdi på omkring 231.000 kroner.

Tre mænd på henholdsvis 23, 22 og 19 år er i den omfattende sag tiltalt for røveri, tyveri og hæleri. To af mændene er brødre.

Tirsdag behandles sagen ved Københavns Byret. Som udgangspunkt nægter de tre sig skyldige. Men det er uvist, om de nægter sig skyldige i samtlige forhold. 

Truede med et baseballbat

Røveriet skete ifølge anklagemyndigheden 25. august 2016 i Klampenborg i Nordsjælland.

Her stoppede de tre en Audi A5 og truede føreren af bilen med et baseballbat. De sagde, at de ville "smadre" føreren, hvis han ikke forlod bilen.

Det er dog ikke det hele, som alle tre er anklaget for. Eksempelvis er det kun den 23-årige, der i et andet forhold er tiltalt for at have stjålet en bil.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den 23-årige mand stjal en personbil til en værdi af cirka 90.000 kroner. Biltyveriet skete i Højby tæt ved Nykøbing Sjælland 25. august 2015.

Anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, er 25 sider langt. Samlet er de tre mænd tiltalt for hele 57 forhold.

 Mændene stjal ifølge anklagen alt lige fra tablets til mukkerter og løvblæsere. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Hærværk mod FCK-bus

FCK-bus overhældt med gul og blå maling kort før storkamp

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere