Tidligere toppolitiker løber 250 kilometer med oppakning i ørken

Pia Allerslev - tidligere unge- og børneborgmester - løber forrest i den gode sags tjeneste. Syge børn skal aktiveres, lyder budskabet.

Tidligere Venstre-borgmester for Børne- og Ungdomsforvaltningen Pia Allerslev skal i foråret 2018 gennemføre 250 kilometers løb til fordel for Børneulykkesfonden.

Et af verdens hårdeste løb

Sahara Race er en del af det såkaldte '4 Desserts'-koncept.

'4 Desserts' henviser til fire barske steder i verden, hvor løbsdeltagerne kan løbe 250 kilometer med egen opbakning - i Chiles bjerge, over isen på Antarktis, i Saharas sand eller Gobi-ørkenens sten.

TIME Magasine kårede i 2010 '4 Desserts' til en af verdens ti hårdeste konkurrencer.

På blot seks dage skal Pia Allerslev og tre andre deltagere løbe med Namibias ørkensand under fødderne for at samle penge ind til projektet Legeheltene, der hjælper langtidssyge børn med at blive aktiveret.

- Når børnene bliver langtidssyge, er det vigtigt, at de får bevæget sig. Her kommer Legeheltene ind i billedet. De laver træning, der er godt for børn og unge, så de også bliver lidt udfordret og ikke bare ligger i sygesengen, forklarer hun til TV 2 Lorry.

Under løbet får deltagerne vand og et telt til at overnatte i, når dagens etape er gennemført, men ellers er der ingen hjælp. Mad, skiftetøj, sovepose, liggeunderlag m.m. skal deltagerne selv bære.

Sahara Race tager fart den 29 april, hvor de fire deltagere skal løbe, hvad der svarer til et Marathon om dagen. 
De penge, hver af deltagerne samler ind via sponsorater, skal gå til Børneulykkesfondens projekt Legeheltene.

Nye projekter efter politisk exit

Pia Allerslevs politiske karriere tog fart allerede i 1991, da hun blev formand for ungdomsafdelingen i Holstebro.

Siden flyttede hun til København, hvor hun blev formand på Østerbro i 1998, valgt til borgerrepræsentationen i 2001 og i 2008 vandt sin første borgmesterpost.

I 2016 blev hun dog væltet af posten som børne- og ungeborgmester, hvorfor hun i dag er blevet selvstændig.

Hun har dog øjensynligt ikke helt sluppet interessen for ungdommen. I hvert fald vil hun nu løbe 250 kilometer gennem ørkenen for de næste generationer.

Hård træning er nødvendig

Hun har offentliggjort projektet i et facebookopslag, hvor hun opfordrer alle til at støtte projekt Legeheltene.

Og det er ikke første gang, at hun bruger fysiske strabadser som middel til at støtte et godt formål. Men denne gang er det ekstra hårdt, og derfor løber hun allerede nu 5-10 kilometer i hverdagene og mellem 10 og 20 kilometer i weekenderne, forklarer hun:

- Det er nødvendigt at træne op til så stort et løb. Når min kæreste og jeg løber er det med 7 kilo på ryggen, da vi skal forberede os til at kunne bære alle vores ting i ørkenen.

På kilometersponsor.dk kan du betale 2 kroner per kilometer, som Pia Allerslev skal tilbagelægge.
På kilometersponsor.dk kan du betale 2 kroner per kilometer, som Pia Allerslev skal tilbagelægge.
Foto: kilometersponsor.dk

Pia og hendes kæreste Henrik Uth begyndte at træne op i november, men da julemaden fristede, blev træningen sat på pause. Først omkring den 2. januar 2018, startede parret en mere fokuseret og målrettet træning for at blive klar til det store Sahara Race.

En federe måde at samle penge ind

Pia Allerslev er stor fortaler for projektet Legeheltene, og i stedet for at benytte en husstandsindsamling, har hun altså valgt at samle penge på en mere usædvanlig måde:

- Man kan samle ind på mange forskellige måder. Jeg synes bare, det er federe både at give mig selv en dobbelt udfordring for at se, hvor mange penge jeg kan samle sammen, og samtidig udfordre mine egne kræfter.

Du kan blive såkaldt 'kilometersponsor' for Pia Allerslev her.

Sahara Race er ikke for nybegyndere:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik