Thairestaurant ramt af eksplosion - person set løbe fra stedet

Facaden på et spisested på Amager er ødelagt i en eksplosion, oplyser politiet tidligt tirsdag morgen.

Opdatering kl. 10.05
Københavns Politi har ophævet afspærringen på Røde Mellemvej, og vejen er derfor igen farbar. Politiet arbejder fortsat på gerningsstedet.

Der har natten til tirsdag været en eksplosion på et spisested på Amager.

Det oplyser Københavns Politi.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. Politiet har heller ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen.

Til gengæld oplyser politet på Twitter, at en person er set løbe fra gerningsstedet, og de vil derfor gerne i kontakt med personen eller vidner, der har set vedkommende.

Politiet har været massivt til  stede i området siden tidligt tirsdag morgen, hvor Røde Mellemvej er afspærret.

Afspærringen opretholdes til op ad formiddagen, mens politiet arbejder på stedet.

Borgere hørte stort brag

Anmeldelsen om eksplosionen kom i nat.

- Vi får klokken 03.30 en anmeldelse fra borgere, som har hørt et stort brag, siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

Facaden på en thairestaurant på Amager er ødelagt i en eksplosion.
Facaden på en thairestaurant på Amager er ødelagt i en eksplosion.
Foto: Pressefotos.dk

Braget viste sig at stamme fra Røde Mellemvej 16, hvor thairestauranten ligger.

- På stedet ligger en restaurant eller take away med thaimad. Facaden er delvist sprængt i stykker, men der er ikke sket skader på andre bygninger i nærheden. Der er fundet nogle fragmenter liggende på parkerede biler, siger vagtchefen.

Det er alt for tidligt at sige noget om et muligt motiv til hændelsen, understreger Henrik Svejstrup.

- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket. Men vi har teknikere på plads derude for at få klarlagt, hvad der er sprængt, siger han.

Politiet har endnu ikke talt med indehaveren af spisestedet, oplyser vagtchefen kort efter klokken fire tirsdag morgen.

 
 
Foto: Pressefotos.dk

Enormt brag

24-årige Natascha Jacobsen var på besøg hos sin kæreste, der bor på Grønjordkollegiet tæt ved Øens Wok. Hun fortæller til TV 2, at braget var enormt.

- Braget er så højt, at jeg med det samme tænker på eksplosionen ved Skattestyrelsen, siger Natascha Jacobsen til TV 2.

Hun fortæller videre, at flere udrykningskøretøjer kom til stedet.

- Jeg kunne se tre-fire brandbiler, et par ambulancer og en del politivogne - både almindelige og civile vogne, siger Natascha Jacobsen.

Gennem det sidste år har Københavns-området været ramt af flere eksplosioner.

Facaden på en thairestaurant på Amager er ødelagt i en eksplosion.
Facaden på en thairestaurant på Amager er ødelagt i en eksplosion.
Foto: Local Eyes

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere