Taxaglæde: Snevejr sendte cyklisterne over i hyrevogne

Weekendens sne gav brede smil og fyldte pengepunge hos taxavognmændene i København.

Masser af sne betød i weekenden masser af arbejde for chaufførerne i Hovedstadens største taxiselskab, TAXA 4x35.

I alt kørte taxiselskabets vogne 40 procent flere ture i lørdags - svarende til 6951 flere ture end samme dag sidste år.

- Vi havde mange cyklister igennem i går, der ikke kunne komme på frem til weekendens gøremål på grund af sneen. Vores taxaer er i forvejen i høj kurs hos københavnerne, og når vejret ikke arter sig, prajer eller bestiller mange af de Københavnere, der normalt kører på cykel, også en taxa, siger adm. direktør i TAXA 4x35, Jacob Gulmann. Han fortsætter:

- Vores chauffører kører mange ture hver dag - især nu, hvor det er mørkt og koldt, men normalt ikke i den størrelsesorden, vi så i lørdags. Heldigvis navigerer chaufførerne hjemmevant i hele byen og håndterede de ekstra ture superb, selvom der var travlt.

At den første sne giver ekstra ture er ikke nyt for taxiselskabet.

Her har man de seneste år oplevet en stigning i antallet af ture på dagen, hvor sneen er faldet.

- Mange vælger taxa over cykel og offentlig transport, når den første sne forsinker trafikken. Vi oplever, at folk prioriterer at betale for en taxa, så de stadig når at komme frem til tiden, frem for at begive sig ud på de glatte veje på egen hånd, siger Jacob Gulmann.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik