Taxachauffør: Der er ikke to dage, der er ens i en taxa

Stor debat om taxachauffører og deres service efter TV 2 Lorry i går fortalte om den blinde Lene Fritzbøger Andersen og hendes førerhund.

De seneste otte år - dag ud og dag ind - mere end 50 timer om ugen - har David Rothejsen siddet bag rattet i en taxa hos Taxa 4 x 35:

- Jeg skelner ikke mellem om det er folk af anden etnisk herkomst, en dansk, en kinesisk, en turist eller hvad det er - jeg skelner ikke mellem mine kunder, siger David Rothejsen, da vi fredag eftermiddag kører en tur med ham.

quote Jeg skelner ikke imellem mine kunder

David Rothejsen, Taxachauffør

I går kunne vi fortælle historien om den blinde Lene Fritzbøger Andersen og hendes førerhund, som forgæves forsøgte at praje en taxa på gaden ved Østerport Station.

Debat blandt taxachauffører

Både kvinden og tilfældige forbipasserende havde en klar opfattelse af, at kvinden blev ignoreret pga. sit handicap - og i følge Lene Fritzbøger Andersen var det langt fra første gang:

- Jeg har også prøvet andre steder, og været udsat for, at der er flere chauffører, som ikke vil køre med os på grund af hunden (førerhunden, red.)

Siden er snakken i følge David Rothejsen gået vidt og bredt blandt taxachauffører. Både på holdepladser, på taxacentralen og i diverse Facebookgrupper for taxachauffører:

- Der er ingen forståelse for, at det skulle være tilfældet - at der bare er biler, der er passeret - uden at samle kunden op, siger David Rothejsen.

Voldsomme reaktioner på Facebook

På TV2 Lorrys Facebookside er kritikken af den blinde kvindes oplevelse til at tage og føle på.

- De taxaer skulle skamme sig noget så meget, lyder det fra Hanne Birgitte Christensen.

- En måned er gået efter at Uber er lukket og servicen i taxi er igen i bund, skriver Arne Lohmann Rasmussen, mens Jeanette Voer skriver: - Jeg er selv blind og er flere gange blevet afvist med førerhund.

Chauffør: Der må være en forklaring

I følge David Rothejsen må der være en naturlig forklaring på afvisningen af Lene. 

- Hvis en taxa har passeret taxaholdepladsen, er det sikkert fordi, den har været i tur eller har været på vej til en kunde, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

OBS - betalingsbillede!

Overraskende tal: Fraflyttende børnefamilier dæmper Københavns vækst

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere