Taxa smadrer cykelforretning på Nørrebro

Taxachauffør fik et ildebefindende og kørte ind i cykelforretning på Nørrebro.

En taxachauffør er kommet lettere til skade og en cykelforretning er ødelagt efter en ulykke på Åboulevard på Nørrebro i København torsdag eftermiddag.

Ulykken skete, da en taxachauffør fra 3x35 fik et ildebefindende, oplyser Københavns Politi.

Ved ulykken kørte taxaen ind i en masse parkerede cykler foran cykelbutikken SA Cykelcenter på Åboulevard 42. Flere parkerede cykler blev trykket ind gennem butiksruden.

- Det er et lykketræf, at der ikke er kommet nogen til skade, for han kørte ind over både cykelsti og fortov, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer.

Ulykken blev anmeldt klokken 15.17, oplyser vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik