Under Zoologisk Museum i København ligger et anderledes arkiv.
- Jeg ved ikke, hvor mange arter der er. Men af eksemplarer er der omkring 400.000. Der er 80.000 forskellige arter registreret i databasen, og der er i gennemsnit nok omkring 5 eksemplarer per art, fortæller Tammes Menne og fortsætter:
- Plus dem, der ikke er registeret endnu. Og det er i hvert fald lige så mange - og muligvis flere.
Interessen for dyr driver værket
Tammes Mennes er gået på pension, men bruger to dage om ugen på at arbejde i det arkiv, han har arbejdet på de seneste 33 år.
- Jeg har altid interesseret mig for dyr. Og jeg synes, det er skægt at have noget med folk, som forsker med dyr at gøre - og lære om nye dyrearter og sådan noget. Og det får jeg jo her, siger han og forklarer videre:
- Som regel starter vi med en vævsprøve til DNA-analyse. Så lægger vi dem i formalin, som konserverer og hærder dem. Efter man har fået det overskydende formalin ud af fisken, bliver den lagt i sprit.
Spritkarret i kælderen
I kælderen under det store museum midt i København står Tammes. Kælderen er fyldt med blå tønder, metalborde og grønne handsker. Bagerst står et lukket metalkar, som Tammes åbner.
- Vi kan jo prøve at lette på låget herhenne, siger han og løfter låget til spritkarret, som er fyldt med forskellige fiskearter.
- Det her er en haj, fortæller Tammes og stikker hænderne i badet og vender en meterlang fisk rundt i finnerne.
Men selv efter 33 år som fiskearkivar, kan man godt tage fejl af de mange arter.
- Næ, det er en stør, udbryder han.
Der er dog også en haj i spritkarret. Det har ikke været muligt for TV 2 Lorry at bekræfte det, men hajen ligner til forveksling den sildehaj, som blev fundet i Køge Bugt sidste år.
Det mærkværdige fund kan du læse om her:
Dybhavsfisk er særlige
Særligt dybhavsfiskene har Tammes' interesse. Blandt de mange tusinder af glas, der står opstillet i lag på reoler, finder han hurtigt et glas.
- Jeg hiver lige en op!
Fidusen ved at han er i nærheden er, at det kan være meget svært at finde hinanden i to-tre kilometers dybde. Så når man endelig har fundet hinanden, er det med at holde fast
- Hunnen er stor, og hannen er meget lille. Så sidder hannen som et vedhæng - eller nærmest organ - på hunnen, fortæller den 70-årige og fortsætter:
- Fidusen ved, at han er i nærheden, er, at det kan være meget svært at finde hinanden i to-tre kilometers dybde. Så når man endelig har fundet hinanden, er det med at holde fast.
Hans viden om de mange forskellige fisk er kommet gennem mange år på arkivet og egne ture på havet.
Se hele indslaget om fiskearkivaren Tammes Menne over artiklen.
