Syv vagter måtte føre aggressiv mand ud af retten

Stor tumult under grundlovsforhør, da syv vagter måtte føre en aggressiv mand ud af Dommervagten i København.

Syv vagter fra Kriminalforsorgen måtte i dag under stor tumult føre en 39-årig, aggressiv mand ud fra Dommervagten i København. Det skriver Ekstra Bladet.

- I skal respektere mig ellers nakker jeg hele lortet, lød det ifølge Ekstra Bladet fra manden, det er sigtet for to tilfælde af trusler med kniv mod besøgende i to forskellige københavnske moskeer.

Den sigtede henvendte sig også til Ekstra Bladets kvindelige journalist, der var til stede i retten under et grundlovsforhør.

- Dig, din kælling, du skrider bare ud her fra. Jeg kommer og sparker dig i hovedet, hvis jeg bliver varetægtsfængslet, sagde han ifølge Ekstra Bladet, før han spyttede to gange på journalisten.

Sagens anklager fik også sendt spytklatter efter sig, og så brød dommeren ind og sagde til den sigtede, at retsmødet ville fortsætte uden ham, hvis han ikke kunne opføre sig ordentligt.

Men det hjalp ikke på det, og til sidst måtte den aggressive mand altså fjernes af syv vagter.

Inden den 39-årige sigtede blev ført tilbage i varetægtsfængsling, nåede han at nægte sig skyldig.

Ifølge politiet står den 39-årige bag to tilfælde af trusler med kniv. Første gang var den 7. juni, hvor han mødte op til midnatsbønnen i Ramadanen og truede de deltagende. I fredags var den gal igen, da han angiveligt dukkede op i moskeen ved Rovsninggade på Nørrebro og igen truede med en kniv.

Ekstra Bladet skriver, at manden er beskyttet af navneforbud, men han skulle ifølge flere vidner være kendt i muslimske kredse på Nørrebro. Her beskrives han som 'psykisk ustabil og meget ekstremistisk'.

Den 39-årige mand blev varetægtsfængslet i 23 dage indtil den 10. juli, hvor en dommer igen skal tage stilling til, om han skal forblive bag tremmer til en eventuel retssag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere