Syv millioner til ungdomsø

Penge fra Nordea-Fonden og TrygFonden giver mulighed for at udvikle aktiviteter og gøre øen mere tilgængelig, mener direktør.

Flere gode ideer kan nu omsættes til aktiviteter på Ungdomsøen, der åbner den 24. august.

Med fem millioner kroner fra Nordea-Fonden og to millioner kroner fra TrygFonden har de unge nemlig mulighed for at lave nye aktiviteter og sørge for, at unge i hele Danmark får glæde af ungdomssatsningen på Middelgrundsfortet.

Da det er meningen, at de unge skal have stor indflydelse på udviklingen af Ungdomsøen, vil den nye direktør ikke komme med alt for mange konkrete forslag til, hvad pengene skal bruges til. Men de syv millioner kroner åbner op for et række muligheder.

- Nogle af de ting man kunne forestille sig pengene bliver brugt til er at sikre, at vi er tilgængelige. Det kunne betyde, at hvis man ikke bor i København, så kan man få tilskud til at komme ud på øen.

- Men det er også et tilskud vi kan bruge til at have nogle medarbejdere, der kan hjælpe de unge med at udvikle de aktiviteter, der skal være på øen, siger Dea Forchhammer, der er direktør på Ungdomsøen.

Flere kan få glæde af Ungdomsøen

Det er Københavns gamle befæstning Middelgrundsfortet, som i slutningen af august skal åbne som en såkaldt ungdomsø. Spejderne købte øen i 2015 for 21 millioner kroner. Siden har Nordea-Fonden doneret yderligere 120 millioner kroner til renovering af øen.

- Ungdomsøens vision er at engagere unge i samfundet. Det, der er den store forskel på måden vi gør det på og måden mange andre gør det på, er, at det skal ske på de unges præmisser. Det skal de have rum til. Det rum skal Ungdomsøen være, siger Dea Forchhammer.

De unge skal blandt andet engageres gennem aktiviteter som workshops, kurser og sociale arrangementer, der kan inspirere og hjælpe dem til at påvirke samfundet omkring dem positivt.

Hvis du vil vide mere om Ungdomsøen, kan du gense Søndagsmagasinet fra oktober, der handlede om arbejdet med det store ungdomsprojekt.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere