Den 28. september 2011 steg en tyk, sort røgsky op fra hjertet af Frederiksberg.
Den berømte og fredede K.B. Hallen fra 1938, som var koncertsted for både The Beatles, The Rolling Stones, The Who, Miles Davis og Jimi Hendrix, stod i flammer.
Da branden udbrød, var hallen ved at blive klargjort til sexmesse, og politiet fastslog et par dage senere brandårsagen, der skyldtes en særlig type halogenpærer, som havde antændt noget pap i hallen.
Branden blev opdaget af en halassistent klokken 05.31, da han kunne lugte røg i hallen.
Kort efter slikkede flammerne sig gennem den gamle tagkonstruktion og københavnere og frederiksbergborgere stod op til nyheden om, at den ikoniske K.B. Hallen stod i flammer.
Genopstår som fugl føniks
Nu, godt syv år efter branden, pryder den buede hal nok engang på Frederiksberg. Denne gang i en ny forbedret udgave.
Arbejdet har været langt, økonomien trang og udfordringerne mange, men det hele er løst - og i slutningen af november genåbner hallen for offentligheden.
Ingeniørerne har stået for at løse de tekniske udfordringer, og særligt hallens gulv har været i fokus. Når musikken er på sit højeste og publikum når klimaks skal gulvet nemlig kunne klare, at knap 5.000 koncertgæster hopper på én gang.
- Når hallen er fyldt, vil der stå op mod fem mennesker per kvadratmeter - og de vil hoppe til musikken, når koncerten er på sit højeste. Det er mildt sagt en ret stor belastning for dækket, og det var ikke helt enkelt at løse, siger Simon Jensen, som er Rambølls projektleder på K.B. Hallen.
Scenen i hallen bliver flytbar, og derfor skal både stålkonstruktioner kunne klare ophænging af 50 tons tungt lyd- og lysudstyr, ligesom gulvet skal sikres til de hoppende koncertgæster overalt i hallen.
Koncerter, sportsbegivenheder og messer
Nyfortolkningen af den ikoniske hal midt i Frederiksberg vil i fremtiden kunne rumme alskens kulturarrangementer, og det stiller også krav til lyddæmpningen i K.B. Hallen.
De nærmeste naboer bor nemlig blot 17 meter væk fra hallen.
- Der vil være blot 17 meter fra den kommende facade til de nærmeste boliger. Den buede form giver en større udstråling af lyd, og den kunne ikke holdes inde med for eksempel trapezplader og træ. Det kræver vægt og massefylde, så både loftet og siderne er lavet med beton for at undgå, at der slipper for mange decibel ud til naboerne, siger projektlederen.
K.B. Hallen har kostet mellem omkring 200 millioner kroner.
Kjøbenhavns Boldklub, der ejer K.B. Hallen, modtog 80 millioner i erstatning som følge af branden. Siden har boldklubben fået godkendt et lån hos kommunen på 50 millioner kroner, mes det resterende beløb er fundet gennem fonde.
Her har A.P Møller Fonden støttet med 55 millioner kroner, mens Nordea-fonden, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden hver har doneret seks millioner kroner.
