Svensk ID-kontrol skubber danskere af toget

ID-kontrollen mellem Danmark og Sverige gør det uattraktivt at tage toget. Hver anden passager er stået helt af.

4. januar i år trådte de svenske politikeres krav om ID-kontrol mellem Danmark og Sverige i kraft for at kontrollere flygtningestrømmene. En beslutning, der i den grad har ramt togpassagererne hårdt.

Siden kontrollen blev indført, har de ikke kunne tage direkte tog, men må i stedet skifte og døje med færre afgange og længere rejsetider. Det har fået mange til helt at stå af, skriver Jyllands-Posten.

I de første tre måneder af 2016 steg 155.000 passagerer på toget til lufthavnen. I samme periode året før var det mere end dobbelt så mange, nemlig 316.00. Det viser en opgørelse af ID-kontrollens konsekvenser, som lufthavnen har foretaget.

Læs også: ID-kontrol koster togpendlere

Allerede da svenskerne indførte ID-kontrollen var transportminister Hans Christian Schmidt kritisk over for de konsekvenser, den kunne få på den danske side af Øresund. Hør den danske og svenske minister på områdets bekymringer ved indførslen i videoen øverst. Idag er Hans Christian Schmidt desværre ikke overrasket over udviklingen.  

- Jeg har hele tiden sagt, at det her kunne blive konsekvensen. Det er nu sket, og det kan jeg kun beklage. Af samme grund tager jeg løbende spørgsmålet om ID-kontrol op med min svenske kollega, Anna Johansson, siger han til Jyllands-Posten.

SF og Socialdemokraterne går videre og vil nu kræve, at der bliver genindført direkte tog til lufthavnen.  

Se også: Fælles ID-kontrol vil spare pendlerne mange timer 

Pendlertalsmand Michael Randrup kalder situationen uholdbar og foreslår, at man laver én samlet ID-kontrol for at formindske generne. I dag foretages der både ID-kontrol i lufthavnen på den danske side af Øresund og i Hyllie på den svenske side.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

uheld motorring 3 sløret

Kaos på motorvej: Væltet lastbil spærrede trafikken

20030123-172335-6-1920x1259we

Ingen kørsel om natten: Metroen tester nye tog

20200308-141521-A-1920x1280we

Trafikeret motorvej skal have maksimal hastighed på 90 kilometer i timen, mener myndighed

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere