Det er luftledningerne, som holder gadelamperne oppe, der er de rene dødsfælder for de tunge fugle.
Svanerne har nemlig svært ved at spotte dem,- på trods af refleksmarkeringerne - og derfor flyver de ind i ledningerne. Når først så stor en fugl kommer ud af kurs, er det som regel fatalt.
Dansk Ornitologisk Forening mener, at det er yderst kritisabelt. Men også at det er farligt for trafiksikkerheden.
Flere bilister har ifølge foreningen fået smadret forruden af en faldende svane.
Dansk Ornitologisk Forening vil nu have Københavns Kommune til at fjerne ledningerne og erstatte dem med almindelig gadebelysning.