Strømafbrydelse ramte Tivoli: Fanget i forlystelser i syv minutter

En strømafbrydelse ramte Tivoli fredag aften. To forlystelser bremsede på grund af manglende strøm.

Fredag aften forsvandt strømmen for knapt 2.000 husstande i Indre By i København.

Blandt de ramte var Tivoli - og her betød strømafbrydelsen, at to af forlystelserne satte ud, mens de var i gang.

quote Gæsterne sad ufrivilligt i forlystelserne i syv minutter.

Ellen Dahl, kommunikationskonsulent hos Tivoli

Her var tale om forlystelsen Vertigo og Dæmonen, hvor passagererne flere gange kører på hovedet.

Forlystelsen Vertigo bremsede heldigvis, da passagererne sad i en vinkel på ti grader fra jorden, så de bare var en smule tilbagelænede, indtil vognene manuelt kunne hejses ned. 

Forlystelsen Dæmonen stoppede, da vognen stadig var på perronen, oplyser Tivolis pressevagt. 

- Det foregik forholdsvis udramatisk. Gæsterne sad ufrivilligt i forlystelserne i syv minutter, siger Ellen Dahl, der er kommunikationskonsulent hos Tivoli.

Udefra har strømafbrydelsen ikke kunne ses, da Tivolis lys ikke blev påvirkede.

Omkring klokken 20.00 skulle strømmen gerne være tilbage i næsten alle 2.000 husstande.

Strømmen er dog stadig gået i Tivoli Food Hall, men teknikere arbejder på sagen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere