Strømafbrydelse på Amager: 4000 borgere ramt

Elselskabet Radius oplyser her til aften, at dele af Amager og Christianshavn er ramt af en strømafbrydelse.

Opdateret: Kort efter kl. 20 oplyser Radius på Twitter, at strømmen er tilbage i de berørte områder.

Omkring 4200 borgere må her til aften klare sig nogle timer uden strøm.

quote Vi ved stadig ikke, hvad der er årsagen til problemet. Men vi regner med, at strømmen er tilbage igen senest kl. 20.30.

Tom Lehn-Christiansen, Presserådgiver, Radius Elnet

En transformerstation på Kløvermarken er blevet ramt af et fortsat ukendt strømsvigt, der berører borgerne i området omkring Indre Amager og Christianshavn.

- Vi ved stadig ikke, hvad der er årsagen til problemet. Men vi regner med, at strømmen er tilbage igen senest kl. 20.30, siger presserådgiver hos Radius Elnet Tom Lehn-Christiansen til TV 2 Lorry.

Københavns Politi er ligeledes opmærksomme på strømsvigtet, og oplyser også på Twitter, at strømmen forventes at være tilbage kl. 20.30 til de berørte borgere.

Indtil da må man væbne sig med tålmodighed og tænde et stearinlys, mens Radius får udbedret situationen fra stationen på Kløvermarken.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik