Strøget er slidt: Nu vil politikerne have ryddet op

Handelsgaden Strøget i centrum af København er ved at forsumpe, lyder kritikken. Nu går politikerne på jagt efter nye løsninger.

Strøget er et af de steder i  København, som skal være med til tiltrække turister som et bud på en spændende og smuk handelsgade.

quote Det er fint, hvis politikerne vil gøre noget ved den anløbne gade. Men jeg vil se det, før jeg tror det. 

Nikolaj Nielsen, ejer af butikken The Danish Pipe Shop.

Men sådan ser den ikke ud i dag. Kritikere mener, at den gamle handelsgade er både rodet og beskidt. Og det vil politikerne nu gøre noget ved.  Derfor er Københavns Borgerrepræsentation gået på jagt efter gode idéer i et udkast til en ny Helhedsplan, skriver Politiken.

Politikerne vil have gjort rent,  de vil have ryddet op og så skal der mere styr på skiltning og  gadeudstillinger.  Oveni det er det også målet at få mere styr på bilparkering og cykelparkering. 

På høje tid at gøre noget

En af kritikerne af tilstandene på Strøget hedder Nikolaj Nielsen, og han har indtil for nylig haft en pibeforretning i den ende af Strøget, der vender ud mod Rådhuspladsen. The Danish  Pipe Shop hed den.

quote Der er så grimt dernede, at  de ikke kan få lejere ind. Jeg håber, at de får styr på det.  Vi har alle en interesse i, at det bliver løftet. 

Nikolaj Nielsen, ejer af butikken The Danish Pipe Shop

Men han valgte at flytte sin butik, netop fordi der var så meget rod og skidt i gaden. Hans butik havde ellers ligger på Strøget i et halvt århundrede.

-  Det er fint, hvis politikerne vil gøre noget ved den anløbne gade. Men jeg vil se det, før jeg tror det, siger han til Politiken.

Han har nu flyttet sin butik væk fra Strøget, og i stedet placeret den i Vester Voldgade. 

Tomme butikslokaler på Strøget

De lokaler på Strøget, hvor han før havde pibeforretning, står stadig tomme. Det samme gør flere andre forretningsvinduer i de lokaler, der ligger tættest på Rådhuspladsen.

- Der er så grimt dernede, at  de ikke kan få lejere ind. Jeg håber, at de får styr på det.  Vi har alle en interese i, at det bliver løftet, siger Nikolaj Nielsen. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere