Stort Formel 1-show kommer til København

Red Bull er klar til at give danske formel 1-fans et plaster på såret nu til sommer. Her kommer eventet Red Bull Show Run endnu engang til hovedstaden

Det udløste en del slukørede miner, da Københavns Overborgmester Frank Jensen skrottede planerne om at få Formel 1 til hovedstaden.

Men nu står Red Bull klar til at give danske formel 1-fans et plaster på såret.

Den 9. juni løber Red Bull Show Run af stablen på Øster Allé i København. Her vil mere en 200.000 tilskuere få mulighed for at opleve kraften og mærke suset af en ægte Formel 1-racer i aktion, skriver Red Bull i en pressemeddelelse.

Tilskuere vil blandt kunne opleve det unge Red Bull Racing-talent Dan Ticktum, og se ham få bilen til at ramme mere end 300km/t, mens han også forkæler med drifting og donuts i den ikoniske racer.

Dan Ticktum er en del af Red Bull Racings akademi, som blandt andet har banet karrieren for de to nuværende Red Bull Racing F1-kørere, Max Verstappen og Pierre Gasly. Inden længe har det 19-årige stortalent sin superlicens, så han også kan konkurrere med de helt store på de traditionsrige Formel 1-baner verden over.

En times motorshow og underholdning

Red Bull Racing Showrun har tidligere besøgt flere af de mest velkendte destinationer rundt i verden, og København er nu centrum for den næste store begivenhed. Blandt andet har den ikoniske racer lavet donuts på en knapt 214 meters skyskraber i Miami, krydset Golden Gate Bridge i San Francisco og dystet mod et skotsk rugby-scrum.

Det er ikke første gang, at en Formel 1-racer indtager asfalten i København. Tilbage i 2012 gæstede den ikoniske racer også byen. Dengang dannede indre by ramme om showet. Her tilbagelagde bilen blandt andet brostenene på Nyhavn og var en tur forbi Esplanaden.

Der venter i alt venter mere end en times motorshow, når det store formel 1-show løber stablen den 9. juni. Her vil der desuden også være underholdning af blandt andre den tredobbelte verdensmester i stunt bike riding, Mike Jensen, der viser sindsoprivende tricks på motorcykel.

Nedenfor kan du se den video, som folkene bag projektet, der i sin tid skulle Formel 1 til København, fik lavet. Det skulle senere vise sig at blive forgæves, da Overborgmesteren trak stikket på planerne.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere