Stort boligbyggeri er startet på kendt Olsen Banden-filmlokation

Torsdag startede byggeriet af 218 lejeboliger, der hvor Egon Olsen engang var tæt på at miste livet.

Første spadestik blev torsdag taget til 218 boliger på Nobelholmen i København, som bliver en del af Enghave Brygge.

Et nyt boligområde, som indtil for få år siden husede Uniscrap - et firma der ophuggede skibe, togvogne og biler som metalskrot.

Nogen vil måske huske den bevaringsværdige bygning, som står på grunden. Det var her Egon Olsen blev støbt i cement og firet ned i havnen af Bøffen i filmen Olsen-Bandens sidste bedrifter fra 1974.

Nu er både Egon Olsen og metalskrot på grunden væk. Til gengæld vil der i 2021 stå 20.300 kvadratmeter boliger på grunden.

Det skal der bygges

Der skal opføres 218 lejeboliger, hvoraf 25 af af dem bliver almennyttige boliger i samarbejde med FSB, og byggeriet ligger lige ved siden den gamle Uniscrapbygning, der i et separat projekt indrettes som madhus med cafeer, restauranter og udeservering.

Her skal der blandt andet  opføres 218 lejeboliger samt børnehave og vuggestue.
Her skal der blandt andet  opføres 218 lejeboliger samt børnehave og vuggestue.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Alle indkomstgrupper skal kunne finde et sted at bo i København, og det skal også være muligt også for helt almindelige københavnere at få en bolig med kig til havnen. Derfor er jeg er meget tilfreds med, at der nu kommer 25 almene boliger på dette attraktive sted, siger overborgmester Frank Jensen.

Huslejen i de almene boliger forventes at ligge på 1.250 kr. per kvadratmeter per år. Det vil sige at en lejlighed med et areal på 50 m2 kommer til at koste ca. 5.200 kr. per måned uden forbrug og en lejlighed på 100 m2. omkring 10.400 kroner.

Forskellige boligstørrelser

Bebyggelsen opføres som en åben karrebebyggelse med 5-9 etager. Mellem Tømmergraven mod nord og det nyetablerede havnebassin mod syd opføres kanalhuset i fem etager, hvor boligerne i stueplan får egen kaj ud til havnen.

Byggeriet indeholder en blanding af små og mellemstore boliger samt større familieboliger. Desuden bygges der en integreret institution med vuggestue og børnehave.

De 25 almene boliger opføres mod nordøst, så de får kig ud over tømmergraven mod nord samt gårdhave og havnebassin mod sydøst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik