Store dele af København uden varme på råkold morgen

Beboere i Københavns Indre By, Nordvest og Nørrebro ikke har haft varme og varmt vand mandag morgen på grundt af en teknisk fejl på et anlæg hos Hofor.

Opdatering: De områder, som tidligere på dagen var ramt af nedbrud i fjernvarmeforsyningen, har fået varmen tilbage. Det oplyser forsyningsselskabet Hofor til TV 2.

Mandag morgen har været særdeles råkold for de fleste, og endnu mere for beboere i tre folkerige kvarterer i København.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab oplyser, at borgere i Indre By, Nordvest og Nørrebro mandag morgen er stået op til koldt vand og lige så kolde radiatorer.

- Der er en del kunder i Indre By, Nordvest og Nørrebro, som ikke har varme og varmt vand her til morgen, skriver Hofor på sin hjemmeside.

Hofor beklager

Christina Otzen, der er presseansvarlig hos Hofor, oplyser til TV 2 Lorry, at forsyningsselskabet arbejder på højtryk for at få varmen tilbage til beboerne i bydelene.

- Det skyldes en teknisk fejl på det anlæg, der sender varmen ud til lige præcis de område i byen.Det er så det, vores folk er ved at løse nu, siger hun.

Hofor forventer, at varmen er tilbage hos beboerne i løbet af dagen, og at områdets hospitaler er sikret.

- Det er selvfølgelig rigtig bleklageligt, at det lige falder sammen med en meget kold dag. Men det har ikke noget med frosten at gøre, eller at folk har overbelastet systemet ved at tænde radiatorer eller den slags, siger Christina Otzen.

Temperaturerne nåede flere steder i TV 2 Lorrys område ned på flere minusgrader. I København har temperaturen natten til mandag været på omkring frysepunktet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik