Stak bekendt på Hovedbanegården: Nu er han varetægtsfængslet

Den formodede gerningsmand til nattens knivstikkeri er varetægtsfængslet i 24 dage.

Der har omkring midnatstid fredag været tre knivstikkerier forskellige steder i Indre København.

quote Han har fået 24 dage foreløbigt, så det er en god start

Mads Helios, Københavns Politi

Overfaldene fandt sted inden for et tidsrum på tre kvarter. 

Det første skete på Hovedbanegården i afgangs- og ankomsthallen. 

- De sidder dernede og har en diskussion. Jeg tror, de kender hinanden, men jeg kender ikke den konkrete relation. Men det fører til tumult, hvorefter den ene mand bliver stukket, fortæller efterforskningleder ved Københavns Politi Mads Helios til TV 2 Lorry.

Det drejer sig om en 38-årig mand, som bliver ramt i venstre skulder med kniven. 

Han blev straks efter kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, hvor hans tilstand blev erklæret stabil.

Københavns Politi fik hurtigt fat i den formodede gerningsmand, som lørdag blev fremstillet for en dommer. 

- Han har fået 24 dage foreløbigt, så det er en god start, siger efterforksningsleder Mads Helios. 

Politiet har sikret tekniske beviser. Se flere billeder på Localeyes.dk

Nattens øvrige knivofre er også udenfor livsfare. 

Det drejer sig om en 27-årig mand, der blev stukket ved Mændenes Hjem på Vesterbro, samt to unge, der blev stukket i benene under et slagsmål ved Nørreport. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Efterlyst mand

23-årig mand anholdt og sigtet for voldtægt i Nordsjælland

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere